SBS henter direktør fra Berlingske
Claes Laustsen bliver ny kommerciel direktør i SBS Radio, hvor han afløser Marianne Leth.
Per Fanefjord Laursen
Pr. 1. januar 2009 tiltræder Claes Laustsen som kommerciel direktør hos SBS Radio A/S, og dermed skal Berlingske Media ud og finde en ny annoncedirektør.
Han vil fremover blive ansvarlig for alt salg.
Claes har en solid baggrund indenfor ledelse og salg og har været ansat som annoncedirektør hos Berlingske Media siden 1998. Senest med ansvar for annoncesalget for Berlingske Tidende, Erhvervsbladet, Berlingske Nyhedsmagasin, B.T. og Urban.