Public service brug af 'nye tjenester' kan være i fare

Hvis public service-institutionerne ikke overbeviser EU om, at de bidrager til udviklingen af nye medieplatforme, overhales de af private aktører.
Tine Brødegaard Hansen

Hvis public service-institutionerne ikke overbeviser EU om, at de bidrager til udviklingen af nye medieplatforme, overhales de af private aktører.

Det er professor Frands Mortensens påstand i sit forskningsprojekt, der afsluttes i løbet af foråret.

Hvis ikke EU anerkender, at public service-institutionerne ønsker at hoppe med på den multimediale vogn, får de kommercielle tv- og radiostationer et stort forspring.

Og netop de private, kommercielle medieaktører har klaget til EU-kommissionen over konkurrencen på 'nye tjenester' fra statsunderstøttede konkurrenter.

De er især utilfredse med, at public service-opgaven defineres for upræcist, "at adskillige af de nye tjenester ikke skal løses som en public service-opgave men på markedspræmisser; og at der sker krydssubsidiering og ulovlig anvendelse af statsstøttemidler til at løse de nye opgaver."

Særligt de nordvesteuropæiske lande har ifølge Frands Mortensen taget udfordringen op og kastet sig ind i internet og sms-aktiviteter. Det sker for at bevare eller forsvare deres position som befolkningens primære "informations- og oplevelsesformidlere".

Frands Mortensen finder det for tidligt at udtale sig om evt. konklusioner, men i projektbeskrivelsen hedder det at EU-Kommissionen og Generaldirektoratet for konkurrence indtil videre har vist stor forståelse for klagernes synspunkter, men de endelige afgørelser foreligger ikke og nye sager er på vej, muligvis også mod TV 2-regionerne og DR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu