Radio- og tv-nævn rejser tilbagebetalingskrav i millionklassen mod lokalforeninger
Nævnet har ikke længere tiltro, til tilskudsbetingelserne bliver overholdt, fordi der er blevet afgivet urigtige oplysninger ”af særlig grov karakter.”
Radio- og tv-nævnet har rejst et tilbagebetalingskrav på samlet 11,8 mio. kr. mod de fire lokalforeninger Århus Global Media, Aarhus Lokalradio og tv, Gellerup Radio samt Børne og Ungdoms Radio og Tv.
Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en meddelelse.
”Nævnet fandt, at der efter et skærpet tilsyn ikke længere er tiltro til, at tilskudsbetingelserne bliver overholdt, da der er blevet afgivet urigtige oplysninger af særlig grov karakter,” hedder det i meddelelsen.
Afgørelsen er truffet på et møde i nævnet 2. maj. De fire foreninger har siden januar været under skærpet tilsyn, og tidligere på foråret besluttede Radio- og tv-nævnet at inddrage tre tv-tilladelser og fire radio-tilladelser fra foreningerne.
Det er det fulde driftstilskud for perioden 2020-2023, som de fire foreninger skal betale tilbage.
Vurderet som fabrikeret
Af fire enslydende afgørelser, som er blevet offentliggjort at Radio- og tv-nævnet, fremgår det, at nævnet har anmodet de fire foreninger om at indsende fakturaer og udskrift af kontoudtog fra deres bankkonti.
Derudover har de skullet indsende referat fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger og indlevere lister over, hvor mange medlemmer foreningerne har og levere en redegørelse for, hvorvidt disse betaler kontingent.
Ligeledes skulle foreningerne dokumentere, at der er ”tilstrækkeligt formaliseret bogføringsprocedure, dvs. en kontoplan og et system, der sørger for, at bilag bliver bogført korrekt.
Slutteligt skulle foreningerne føre bevis for, at personer tilknyttet har de fornødne kompetencer til at administrere foreningernes økonomi.
”Radio- og tv-nævnet bemærker, at materialet indsendt i forbindelse med høringerne blev vurderet som værende fabrikeret,” skriver nævnet i sin vurdering.
Millionkrav
Da nævnet fandt, at der blev afgivet urigtige oplysninger af særlig grov karakter, blev det altså besluttet at inddrage foreningernes tilladelser.
”På denne baggrund er det Radio- og tv-nævnets vurdering, at foreningen har svigtet sin forpligtigelse til at afgive korrekte oplysninger, og dermed overholde betingelserne for driftstilskuddet,” skriver Radio- og tv-nævnet.
MediaWatch arbejder på at få kommentarer fra Radio- og tv-nævnet samt Århus Global Media, Aarhus Lokalradio og tv, Gellerup Radio samt Børne og Ungdoms Radio og Tv.
Af afgørelserne fra Radio- og tv-nævnet fremgår det, at Århus Global Media skal tilbagebetale i alt knap 3,8 mio. kr., det samme gælder for Aarhus Lokalradio og tv.
Børne og Ungdoms Radio og TV (BURT) skal betale 3,6 mio. kr. tilbage, mens Gellerup Radio skal betale 560.000 kr. tilbage.
”Absurd” proces
MediaWatch har været i kontakt med Rui Monteiro, redaktionsleder for Radiohuset Aarhus, som de fire foreninger har hørt under.
Foreningerne deler også samme adresse i Aarhus-bydelen Aabyhøj.
Han kalder afgørelsen ”et lyn fra en klar himmel.”
”Jeg synes hele processen har været meget absurd. Hvis vi har haft problemer siden 2020, hvorfor har de så ikke meldt det noget før?” spørger han.
Han afviser beskyldningerne om, at foreningerne har givet oplysninger af særlig grov karakter, og at selskaberne skulle have fabrikeret oplysninger.
”Det er forkert. Vi har ikke fabrikeret noget, og det er heller ikke rigtigt, at vi ikke har haft styr på det. Vi har afleveret alt det, vi skulle,” siger han.
Han fortæller også, at Aarhus Global Media har indgivet konkursbegæring, efter at licensen blev inddraget i midten af marts. Han fortæller, at der ikke ligger nogen penge og venter på at blive tilbagebetalt.
”Vi stoppede med at producere i marts, og vi har ingen penge,” siger han.
Kilder og kommentator peger især på ét opsigtsvækkende interview med Jørgen Ejbøl som kimen til ændringerne fredag, der efterlader ubesvarede spørgsmål om, hvad der nu skal ske i JP/Politikens Hus.
Den nye fungerende formand i koncernbestyrelsen har siddet med om bordet siden 2022. Forinden da var han i 15 år en del af toppen i mediekoncernen Schibsted.
Det er ikke kun koncernbestyrelsen, som den tidligere forsvarsgeneral forlader. Også bestyrelseskredsen i Jyllands-Postens Fond, der er en af de to ejerfonde, træder han ud af.