Public service-radiostationen Radio4 står overfor store omlægninger.

I januar tiltrådte Nikolai Thyssen som ny ansv. chefredaktør og adm. direktør for den statsfinansierede radiostation, som hvert år modtager omkring 100 mio. kr. i støtte, men som siden lancering har haft lyttertal, der kun er gået en vej - ned - og som under halvdelen af befolkningen kender til.

Nikolai Thyssen kaldte ved sin tiltrædelse det, han stillede sig i spidsen for, et ”håndværkerprojekt.” Og nu har radiodirektøren iværksat en grundlæggende ændring af stationen, hvor størstedelen af de nuværende bærende konstruktioner bliver banket ned, for at et nyt radioprojekt med større gennemslagskraft i befolkningen kan blive bygget op.

”Radio4 som det projekt, vi kendte hidtil, døde ved årsskiftet. Der satte vi en ny retning. Det er vi i gang med at bygge op lige nu, og det begynder at udkomme fra 12. august,” siger Nikolai Thyssen til MediaWatch.

”Projektet lykkedes ikke af utrolig mange årsager. Jeg har haft travlt med at fortælle mine medarbejdere, at det ikke er deres ansvar. Det var en kanal, som blev født i et politisk shitshow i en ophedet vanvidsdebat, og så blev der tegnet nogle forkerte streger i sandet fra ledelsen fra start af,” tilføjer han.

24 programmer lukker

Første skridt i omlægningen af Radio4 blev taget i starten af april, hvor ledelsen varslede opsigelsen af 17 medarbejdere, primært redaktionelt. De afsluttende forhandlinger pågår fortsat, hvorfor Nikolai Thyssen ikke vil sætte et endeligt antal eller roller på. Men det ender med et lavere end ventet antal fyringer.

Dertil er der blevet nedlagt omkring tre administrative stillinger. Summa summarum er, at i omegnen af en fjerdedel af de eksisterende stillinger bliver skåret væk eller flyttet, ligesom radioledelsen har gennemgået samtlige udgifter med ”en tættekam” for at finde kilder til besparelser, som i stedet skal bruges på nye programinvesteringer.

På den anden side af sommerferien og i de efterfølgende måneder vil der blive udrullet en helt ny sendeflade på radiostationen. Det betyder, at hele 24 ud af 31 af de eksisterende programmer lukker. Kun syv eksisterende programmer vil blive videreført. Hvor stor en samlet besparelse, der er opnået, afviser Nikolai Thyssen at svare på.

”Det er ikke, fordi de programmer i sig selv ikke var superfine. Men den sendeplan, de indgik i, kunne de ikke lykkes i,” siger han.

Hovedelementerne i den nye Radio4-strategi er mere live-sending og et stærkere podcastudbud, og som tidligere varslet bliver alle nyhedskræfterne nu samlet i Århus i en ny live-redaktion, mens programafdelingen i Århus lukkes. Der bliver i stedet oprettet en ny podcastredaktion i København.

”Nu er jeg optaget af at lave et klart og tydeligt grundløfte til lytterne, der lyder live og podcast. Så man helt intuitivt ved, at hvis man skruer over på Radio4, så er der et menneske i den anden ende, som pinger med den virkelighed derude lige nu og her,” siger han.

De programmer, der lukker, er i overvejende grad magasinprogrammer, som Nikolai Thyssen hverken anser som optimale som podcasts eller som live-indhold.

”Det er programmer, der har arbejdet superhæderligt, men hvor det hverken er perspektiverende eller langsomt nok til, at man vil høre det en gang om ugen for at få det store overblik, men heller ikke helt live nok til, at lytterne fanger det på dagen. De formater er i høj grad der, vi sætter kniven ind,” siger Nikolai Thyssen.

Flere live-timer

Nikolai Thyssen vil endnu ikke løfte sløret for nye programmer, da det er et igangværende arbejde, som vil fortsætte frem mod 12. august. Men et element bliver altså, at der skrues op for live-sendingen med 22 timer om ugen, så der bliver sendt live mellem 12 og 14 timer i døgnet. Det betyder også, at det ikke bliver tilsvarende 20 nye programmer, der vil åbne.

”Det er en af grundøvelserne i omlægningen af økonomien, at vi satser lidt større på færre formater,” siger han.

Nikolai Thyssen forklarer uden at blive helt konkret desuden, at den anden del af strategiskiftet handler om klarere at få det til udtryk, hvem Radio4 er.

”Vi er en radio, der kun har knap fire år tilbage at udkomme i. Alle mine medarbejdere er i for sig opsagt fra udgangen af 2027. Vi har alt at vinde, og det er med den energi, vi skal udkomme,” siger han.

Hvordan skal det komme til udtryk?

”Det kommer til udtryk i de roller, vi giver værterne. Og i den måde, vi sammensætter vores programportefølje, hvor balancen ikke nødvendigvis ligger på det snævreste konsensuspunkt inden på midten, men hvor vi balancerer det ved, at der er masser af originaler og særlinge, der får lov til at udkomme på Radio4 og tage ordet.”

”Jeg tror, man vil opleve en live-flade, som er mindre hyggelig og med lidt mere kant og nervøsitet. Og så håber jeg, at man på podcastdelen vil opleve nogle stærke personligheder og nogle store originaler,” siger han.

Nægter at sætte lyttertalsmål

Som nævnt trådte Nikolai Thyssen ind ad døren hos et Radio4, hvor FM-lyttertallet, siden radiokanalen overtog sendetilladelsen fra det originale Radio24Syv, har været faldende. 

Lyttertal fra Kantar Gallup viser, at radiostationen i årets første 17 uger i gennemsnit har haft omkring 218.000 lyttere i snit. I 2020 lød det gennemsnitlige lyttertal på 301.000. Efter radiostationens fødsel har podcastlytningen for alvor vundet indpas herhjemme, men heller ikke her er Radio4 braget igennem.

Ingen af radiostationens programmer var blandt de 20 mest lyttede podcast på Dansk Podcastindex sidste år. I uge 16 var den mest lyttede Radio4-podcast ”Krimiland,” som indtog en 25. plads på indekset. ”Krimiland” er en af de syv programmer, der fortsætter under den nye Radio4-sendeplan.

Målsætningen er, at Radio4 skal have fem podcasts, der er fast del af top 20 i podcastindekset, forklarer Nikolai Thyssen. På FM-siden vil han dog ikke sætte et konkret tal på, men han medgiver, at det nuværende tal er ”alt, alt for lavt.”

”Det er ikke, fordi jeg vil dukke nakken, eller fordi jeg gemmer på et hemmeligt tal. Jeg vil gerne svare 100 pct. ærligt. Vi er i en brydningstid på FM-båndet, og jeg ved ikke, om folk vil hoppe over på en anden kanal, hvis de holder op med at høre P1, eller om de vil gå streamingvejen eller høre podcast i bilen,” siger han.

Skylder du ikke at give en form for pejling på, hvor I skal hen lyttermæssigt? Det er jo trods alt ret mange penge, I får for at udkomme på FM.

”Jeg synes ikke, jeg skylder at komme med et tal, som vi kan gå og slå hinanden i hovedet med. Jeg synes, jeg skylder offentligheden total ærlighed med, hvad der foregår på Radio4, og jeg vil gerne understrege igen, at når man udkommer for danskernes penge, så har alle ret til at kritisere.”

”Hvis jeg kunne sige, hvordan en dansk offentlighed ville reagere på en relancering af Radio4, så kunne jeg godt prøve at kvalificere mit bud, men det ved jeg simpelthen ikke.”

Hvordan skal vi så måle dig på, om du har været en succes?

”Jeg vil allerhelst måles på, om det er lykkedes at lave et publicistisk projekt, som lytterne oplever som underholdende og interessant, og som udfordrer dem. Jeg ved ikke præcis, hvordan man måler på det. Men indtil vi har lavet en radio, som er nødvendig, og som nogen ville savne, hvis den ikke var der, og som bidrager med noget til den offentlige debat, som ikke er der i forvejen, er jeg egentlig helt igennem fuldstændig aldeles ligeglad med lyttertal.”

Men du må vel have fået et opdrag fra din bestyrelse?

”Jeg har fået det opdrag, som jeg siger nu. At vi skal lave en nødvendig radio, som viser, der er et alternativ. Og at få vist, at der et tyngdepunkt udenfor København. Lykkes jeg med det, tror jeg, mine ejere vil mene, vi er kommet meget langt.”

Lavt kendskab

En anden udfordring for Radio4 er, at for få kender til den. Radioselskabet skulle i 2023 i sit fjerde leveår opnå en kendskabsgrad på 70 pct. Men i slutningen af sidste år fremgik det af en kendskabsmåling, at kun 40 pct. kender Radio4.

”Hvis du endelig skal have dit tal, så er målsætningen jo 70 pct., for det er det, der står nedskrevet i vores kontrakt. Min tilgang til at lave en radio som vores er, at hvis vi skal lykkes, så starter og slutter det med indholdet. Derfor har jeg haft fokus på at frigive midler til de redaktionelle budgetter, så vi kan starte med at løfte vores særpræg. Og når vi har et højere særpræg, og folk ved, hvad vi står for, så kan vi begynde at øge kendskabsgraden,” siger han.

Radio4’s sendetilladelse udløber som nævnt ved udgangen af 2027. Fordi missionen langt fra et fuldført, vil Nikolai Thyssen ikke bruge tid på at overbevise politikere om, at sendetilladelsen bliver forlænget.

”Jeg vil gerne bruge de næste halvandet til to år på at lave en radio, som er nødvendig. Hvis jeg er der om to år, lover jeg, at jeg skal løbe rundt som en Speedy Gonzalez på Christiansborgs gange og prøve på at sælge den til alle politikere, der gider at lytte til mig. Men det er for tidligt, for det projekt er der ikke nu,” siger han.

Den nuværende sendeflade vil fortsætte frem til 12. august.