Bjarne Corydon: Berlingske og Radio Loud er et sympatisk fornuftsægtskab

Berlingke Media og Radio Loud er et sympatisk fornuftsægteskab, hvis man spørger Bjarne Corydon, adm. direktør og ansv. chefredaktør hos Børsen.
Bjarne Corydon mener, at Berlingske og Radio Loud er et sympatisk fornuftsægteskab. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Bjarne Corydon mener, at Berlingske og Radio Loud er et sympatisk fornuftsægteskab. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Det kan virke overraskende, at Berlingske Media rækker Radio Loud en hjælpende hånd, skriver Bjarne Corydon, adm. direktør og ansv. chefredaktør, i en klumme. Men det er et sympatisk fornuftsægteskab, der "sikkert fordrer udvikling," skriver han.

Det sker, efter at Berlingske tidligere på ugen meddelte, at koncernen har købt 40 pct. af Radio Loud.

"I bedste fald får Berlingske Media med andre ord et inspirerende laboratorie, mens Loud til gengæld sikrer sig stabilitet, erfaring og en stærk storebror i de løbende mediepolitiske slagsmål," skriver Bjarne Corydon.

Børsens nyhedsdirektør, Nikolaj Sommer, har tidligere har været kritisk over for avisen Berlingskes dækning af DAB-udbuddet, som Loud vandt for et år siden over bl.a. Radio24syv. 

Ud over Berlingske Media vil ejerkredsen bag Loud fremover bestå af den række lokale og regionale radioselskaber, der har ejet kanalen gennem hele dens levetid. Størst ejerandel får Berilgske Media sammen med Radio Diablo, der hidtil har været majoritetsejer, og som nu også ejer 40 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu