Loud-medarbejdere ærgrer sig over støj om radiokanalen

Den megen debat om og kritik af Radio Loud tager fokus fra produktionen af indhold, lyder det fra medarbejdere.
Billede fra Radio Louds redaktion i København. | Foto: Stine Bidstrup/KULTUR
Billede fra Radio Louds redaktion i København. | Foto: Stine Bidstrup/KULTUR

Radio Louds første levetid – og optakten til den – har været præget af kritik fra flere kanter, og det har været med til at  fjerne fokus fra selve indholdet, lyder det fra medarbejdere i et interview med Berlingske.

"Det, jeg synes, er mest frustrerende, er, at det tager fokus fra det reelle produkt, vi skal ind og lave. Altså – hold kæft, hvor det støjer, når ledelse, redaktører og værter hele tiden skal bruge tid på kritikken, i stedet for at vi kan fokusere på at lave fucking godt indhold," siger Andrea Bøtker, debatredaktør på Loud, til Berlingske.

Radio Loud vandt udbuddet af den digitale radiokanal i oktober 2019 i konkurrence med Radio24syv og DK4 Radio, og med sendetilladelsen følger omkring 65 mio. kr. i årlig finansiering fra staten.

Kanalen gik i luften 1. april og har mødt kritik fra politisk hold, hvor bl.a. kulturminister Joy Mogensen (S) har kritiseret kanalen for ikke at levere, hvad den lagde op til i sin ansøgning. Kritikken er siden blevet besvaret af Louds bestyrelsesformand, Martin Brandt Larsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu