Q&co om Helle Thornings nye Facebook-job, Radio4’s lyttertal og nyt iværksættermedie
![Foto: Jan Bjarke Mindegaard, Watch Medier](https://dev.photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12142082.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7aklli09cif1j5z0j6lw.jpg)
Det er blevet torsdag og tid til et friskmarineret mediemagasin om ugens aktuelle historier. Vært Henrik Qvortrup er på plads i studiet flankeret af ugens gæstevært Rikke Dal Støttrup, redaktionschef på Alt for damerne, og sætter bl.a. fokus på Helle Thorning-Schmidts nye job for Facebook, lytterudviklingen på Radio4 og Freeways medieplaner.
Vil du springe frem til ét bestemt indslag? Spol frem til:
00:11:26: Helle Thorning-Schmidt
00:38:13: Anne Stampe Olesen, Freeway
00:47:00: Anne-Marie Dohm, Radio4
Det har trukket en del overskrifter, at tidligere statsminister Helle Thoning-Schmidt er blevet hyret af Facebook som en del af det nye såkaldte Oversight Board – et uafhængigt nævn, der bl.a. skal tage stilling til klagesager om indhold på Facebook i ytringsfrihedens grænseland. Men kan et privat og selvfinansieret Facebook-nævn være uafhængigt? Det svarer den tidligere socialdemokratiske statsminister bl.a. på.
Siden Radio4 afløste Radio24syv, er der gået et halvt år. Lyttertallene er dalet støt i perioden, og senest har coronavirus påvirket lytningen. Men hvad siger radiochefen selv om udviklingen? Rammer de målsætningen, og hvad er ambitionerne? Direktør for Radio4, Anne Marie-Dohm, er med og udlægger tallene.
I ugens løb kom det også frem, at koncernen Freeway vil udbygge nyhedsmediet Avisen.dk til et iværksættermedie, der sætter fokus på nye forretningsideer og produkter – i stil med tv-programmet "Løvens Hule". Koncernen har fået 1,2 mio. fra Innovationspuljen til formålet. Driftsdirektør i Freeway, Anne Stampe Olesen, fortæller mere om, hvordan projekt skal foldes ud.
Q&co er tilgængelig på MediaWatchs website og app. For den bedste lytteoplevelse anbefales det at lytte i vores app. Den kan downloades her til IOS og her til Android. Her kan du også let lytte til tidligere episoder af vores ugentlige mediemagasin - de ligger i menuen til venstre i appen.
![](https://finanswatch.dk/incoming/article11988260.ece/ALTERNATES/big_article_460/mediawatch-app2.jpg)