Radiokanal beklager brud på citatregler

En stribe eksempler på artikler hos andre medier, som mere eller mindre uredigeret er blevet læst op i Radio Diablos sendeflade uden kreditering, får direktør til at beklage og love bedring.
Martin Larsen, direktør, Radio Diablo. | Foto: Radio Diablo
Martin Larsen, direktør, Radio Diablo. | Foto: Radio Diablo

Noget, der ligner ordret oplæsning af andre mediers skrevne artikler, har ved 16 lejligheder fundet vej til sendefladen hos Radio Diablo, skrev Journalista.dk og Indblik.net mandag, og det fører til en beklagelse fra radiokanalens direktør for brud på reglerne om god citatskik over for Journalisten.

"Jeg kan kun undskylde og beklage, at der har været en praksis, som dybest set bunder i en misforståelse af, hvor meget og hvor lidt man må citere andre medier. Jeg har talt med den medarbejder, som er på udsendelsen, om det," siger Martin Larsen, direktør og chefredaktør for Radio Diablo, til Journalisten.

Radio Diablo har base i Svendborg på Sydfyn og er hovedejer af den statsligt finansierede Radio Loud, der gik i luften 1. april.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu