Q&co går kritisk til coronaprogram på TV 2, tuner ind på Loud og taler med frivilligt fratrådt på Berlingske
I ugens udgave af MediaWatchs podcast Q&co går vært Henrik Qvortrup i studiet med gæstevært Paula Larrain. Lyt med, når de blandt andet går tæt på TV 2-programmet "Danmark står sammen", mangeårig Berlingske-journalists frivillige fratrædelse og en professor, der stiller sig kritisk over for journalisters vidensniveau i forbindelse med covid-19.
Denne uges Q&co-podcast sætter spot på fire forskellige mediehistorier, der på den ene eller anden måde har relation til coronakrisen. Vært er som altid Henrik Qvortrup, som i behørig afstand og badet i sprit går i studiet med denne uges gæstevært Paula Larrain.
Dine cookie-valg gør, at vi ikke kan vise dig alt vores indhold. Se vores cookie-deklaration her.
Vil du springe frem til ét bestemt indslag? Spol frem til:
00:09:14 Børns anprisning af statsministeren / Henriette Ladegaard, redaktør, TV 2
00:23:15 Ekspert kritiserer uforberedte journalister / Morten Sodemann, overlæge og professor, Odense Universitetshospital
00:39:22 Radio Loud er i luften / Ann Lykke Davidsen, kanaldirektør, Radio Loud
00:55:11 Erhvervs-fyrtårn forlader Berlingske / Jens Christian Hansen, erhvervskommentator, Berlingske
Loud i luften
Første indslag er med TV 2-redaktør Henriette Ladegaard, som fortæller om baggrunden for at lade børn rose statsminister Mette Frederiksen (S) i lørdagens coronaprogram "Danmark står sammen".
I forbindelse med coronaudbruddet har overlæge og professor i infektionsmedicin Morten Sodemann talt med stribevis af journalister og udtaler sig nu i kritiske vendinger om journalisternes viden på området - hør hvorfor.
Coronakrisen fik i sidste uge Berlingske til at gennemføre i en sparerunde, hvor i alt otte journalister søgte om en frivillig fratrædelse. En af dem var erhvervsredaktionens mangeårige journalist, redaktør og kommentator Jens Christian Hansen, som er med på en telefonlinje for at fortælle om baggrunden for den beslutning og hans tanker om fremtiden for erhvervsjournalistikken i Danmark. Han afslører også, hvem der er hans all-time favoritredaktør.
Dette var også ugen, hvor landets nye ungdomsradio Loud gik i luften på det digitale sendenet. Henrik Qvortrup taler med adm. direktør Ann Lykke Davidsen om opstarten, som har været ganske præget af coronakrisen.
Q&co er tilgængelig på MediaWatchs website og app. For den bedste lytteoplevelse anbefales det at lytte i vores app. Den kan downloades her til IOS og hertil Android. Her kan du også let lytte til tidligere episoder af vores ugentlige mediemagasin - de ligger i menuen til venstre i appen.
Kilder og kommentator peger især på ét opsigtsvækkende interview med Jørgen Ejbøl som kimen til ændringerne fredag, der efterlader ubesvarede spørgsmål om, hvad der nu skal ske i JP/Politikens Hus.
Den nye fungerende formand i koncernbestyrelsen har siddet med om bordet siden 2022. Forinden da var han i 15 år en del af toppen i mediekoncernen Schibsted.
Det er ikke kun koncernbestyrelsen, som den tidligere forsvarsgeneral forlader. Også bestyrelseskredsen i Jyllands-Postens Fond, der er en af de to ejerfonde, træder han ud af.