Mediemagasinet Q&co går tæt på Anders Langballes skifte fra TV 2, DR's nye nyhedspodcast og ny ballade om Aalbæk

I ugens udgave af Q&co har Qvortrup besøg af gæstevært Peter Ernstved fra nichemediet Olfi. Sammen dykker de ned i sagen om Peter Aalbæks omdiskuterede anmeldelse af filmanmeldere, DR's nye nyhedspodcast og Anders Langballes nye arbejdsliv efter afskeden med TV 2.
Foto: Jan Bjarke Mindegaard / Watch Medier
Foto: Jan Bjarke Mindegaard / Watch Medier

MediaWatchs ugentlige podcast Q&co er tilbage og er anført af vært Henrik Qvortrup klar til at dykke ned i tre af ugens aktuelle mediehistorier.

Qvortrup er i denne uge flankeret af redaktør og stifter af forsvarsmediet Olfi, Peter Ernstved, som giver indblik i arbejdet som journalistisk enmandshær.

Vil du springe frem til ét bestemt emne? Spol frem til:

00:18.11 for interview med Anders Langballe.

00:40:43 for interview med Peter Aalbæk og Sarah-Iben Almbjerg.

01:03:15 for interview med Knud Brix.

Tidligere redaktør og politisk kommentator på TV 2 Anders Langballe er i studiet for at fortælle om sit nye arbejdsliv efter sidste års langvarige sygdomsforløb og afsked med TV 2 efter at være blevet ramt af en blodprop i hjernen. Lyt med og hør, hvilke tanker han har gjort sig om dén sag.

Filmredaktør på Berlingske, Sarah-Iben Almbjerg, møder filmproducent Peter Aalbæk til en diskussion om sidstnævntes kritiserede anmeldelse af anmeldere i Filmmagasinet Ekko, der resulterede i et afbrudt samarbejde med magasinet.

Og så fortæller DR's Knud Brix om public service-stationens nye nyhedspodcast, der med tydelig inspiration fra New York Times' "The Daily"-podcast har givet sig i kast med en ny måde at behandle interviews på.

Q&co er tilgængelig på MediaWatchs website og app. For den bedste lytteoplevelse anbefales det at lytte i vores app. Den kan downloades her til IOS og her til Android. Her kan du også let lytte til tidligere episoder af vores ugentlige mediemagasin - de ligger i menuen til venstre i appen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu