Analyse: Carat står stærkest blandt annoncørerne

Carat er igen det mediabureau, annoncørerne kender bedst, viser årlig imageanalyse, mens MEC og IUM tilsyneladende overses af annoncørerne.

Carat er igen i 2013 det mest kendte mediabureau, viser den årlige MyImage analyse, der produceres af MyResearch i samarbejde med Bureaubiz.

556 marketingansvarlige har tilkendegivet deres kendskab til mediabureauerne i undersøgelsen.

Carat har suverænt det bedste image målt som kendskab, efterfulgt af to andre velkendte brands, OMD og Mediacom.

MEC og IUM er overraskende fraværende i top fem, mens Mindshares profilerede direktør, Martin Rasmussen - der netop er udnævnt til nordisk chef - formentlig har en god bid af æren for bureauets høje placering i forhold til størrelse.

Ekstra imponerende er, at det lille GroupM-bureau Mediabroker kan markere sig i toppen.

Image/kendskab blandt mediabureauer

Carat 81 pct. (82 pct.)

OMD 73 pct. (72 pct.)

Mediacom 67 pct. (70 pct.)

Mindshare 62 pct. (64 pct.)

Mediabroker 52 pct. (57 pct.)

(I parantes er 2012)

Kilde: BureauBiz

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu