Berlingske lancerer 'Public Impact' bureau

Berlingske Media åbner i dag døren for koncernens nye content marketing-bureau, der er døbt 'Public Impact.'
Morten Asmussen
Morten Asmussen

Berlingske Medias nye content-bureau er nu officielt lanceret under navnet 'Public Impact.'

Som omtalt på MediaWatch for nylig er fænomenet Content Marketing i vækst. En udvikling, der åbner for flere forskellige vidtrækkende konsekvenser.

Berlingske begynder snart content marketing-produktion 

I første omgang bliver det dog især almindelig Advertorials, som bureauet skal producere for de annoncører, der i forvejen er kunder i koncernen. 

"Men vi kan også mærke, at f.eks. video-pressemeddelelser er på vej frem, og det kan vi også levere," siger direktør Morten Asmussen til Markedsføring.

Public Impact består indtil videre kun af fire ansatte, suppleret af aftaler med 3-4 freelance-journalister uden for huset.

Begrebet ‘content marketing’ er blevet det nye sort på virksomhedernes strategiske, digitale palet, hvis man skal tro reklamebranchens fagmedier. 

Virksomheder har i årevis udgivet egne magasiner med redaktionelt indhold, men den digitale tidsalder giver helt andre muligheder for at ekspandere tankesættet bag Content Marketing. Og det har andre og flere konsekvenser, end sporadiske advertorials på f.eks B.dk.

”Den traditionelle medieverden bør hverken frygte eller fnyse af content marketing,” direktør Jesper Laursen, Brand Movers, der producerer content marketing.

Bureauet har for nylig har undersøgt content marketing som kategori i Danmark. 81 pct. af virksomhederne udfører allerede en eller anden form for content marketing. 70 pct. har for eksempel allerede artikler på deres hjemmesider.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu