To mediebureauer topper imageliste

Vanen tro toppes imageliste af Carat og OMD, mens et nyt bureau banker på til Top 5.
Dentsu Aegis Network, ejeren af Carat.
Dentsu Aegis Network, ejeren af Carat.

Mediebureauerne OMD og Carat topper endnu engang imagetronen blandt de danske medieburauer. For andet år i træk er det Carat, der løber med førstepladsen i MyImage-analysen, der produceres af MyResearch i samarbejde med Dansk Markedsføring.

Undersøgelsen afdækker danske marketingansvarliges kendskab til, tilfredshed med, præference for og vurdering af danske bureauers image. Topplaceringen vækker naturligvis glæde i Carat.

"Vi er naturligvis både ydmyge og stolte over denne anderkendelse fra kunderne og markedet. At få 1. pladsen i MyImage igen er kulminationen på et forrygende 2017, hvor vi sagde velkommen til række nye fantastiske kunder som Danske Bank, Elgiganten, P&G, Stofa, Dyrup m.fl. – det er vi også ret stolte over," siger René Westendahl, adm. direktør i Carat, til Dansk Markedsføring.

Mens feltet efter Carat og OMD er forholdsmæssigt stabilt, kan det bemærkes, at bureauet Orchestra tager flere skridt frem på listen. Bureauet hopper således fra en 8. plads i 2017 til en 6. plads i 2018.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu