Kresten Schultz-Jørgensen stopper i Lead

Stifter og medejer af kommunikationsbureauet Lead Agency stopper efter at have bygget virksomheden op gennem 10 år. Nu sælger han sin andel for at blive selvstændig rådgiver.
Foto: PR
Foto: PR

10 år efter den tidligere chefredaktør på Dagen Kresten Schultz-Jørgensen stiftede kommunikationsbureauet Lead Agency, har han solgt sin ejerandel og trukket sig ud af firmaet fra 1. januar. Det skriver Markedsføring.

"Jeg har nu besluttet at kaste mig over nye projekter og vil fokusere på blandt andet personlig rådgivning for internationale kunder, skrivning og bestyrelsesarbejde, og derfor forlader jeg Lead Agency," siger Kresten Schultz-Jørgensen til Markedsføring og tilføjer, at han bevarer båndet til bureauet, der drives videre af partnerkredsen på i alt syv, herunder Søren Kaster som adm. direktør.

"Jeg er sikker på, at den store partnerkreds og de mange dygtige medarbejdere er de helt rigtige til at fortsætte rejsen, og jeg ved, at vi kommer til at samarbejde om konkrete projekter fremover," siger Kresten Schultz-Jørgensen.

Kresten Schultz-Jørgensen var, før han stiftede Lead, kommunikationchef for Det Kgl. Teater og før da bl.a. chefredaktør for det nu lukkede Aktuelt og Dagen. Han vil i sit nye firma, Oxymoron, fokusere på personlig ledelses- og kommunikationsrådgivning, fremgår det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu