Forfatterformand: "Lex.dk er et afgørende brandværn for viden og oplysning"

Hvis det digitale opslagsværk Lex.dk lukker, vil det være et kæmpe tab for folkeoplysningen, videnssamfundet og kvaliteten af den offentligt tilgængelige information, mener formand for faglitterære forfattere i Dansk Forfatterforening.
Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix

Ender politikerne med at fjerne finansieringen af Den Store Danske Encykolpædis digitale opslagsværk Lex.dk, er det et stort tab for folkeoplysningen. Det skriver Henrik Poulsen, formand for de faglitterære forfattere i Dansk Forfatterforening i et debatindlæg på Kulturmonitor.

"I en tid hvor informationskvaliteten er under pres, hvor misinformation og fake news breder sig som en steppebrand, er lex.dk et afgørende brandværn for viden og oplysning," lyder det i indlægget, hvor han samtidig skriver, at Lex.dk er et uundværligt redskab for fagforfattere, som har brug for troværdige kilder og løbende opdatering af forskningsbaseret viden.

Det seneste år Lex.dk fået tildelt en særlig bevilling på finansloven til at holde det digitale opslagsværk i live, men i år er Lex.dk ikke en del af regeringens udspil til en ny finanslovsaftale fra 2022.

Dette har vakt kritik fra flere kanter, herunder fra partiernes kulturordførere, som har rettet henvendelse til regeringen for at finde midler til den videre drift af opslagsværket.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu