Forlagsdirektør revser den danske bogmoms

Sammenlignet med vores nabolande er den danske bogmoms tårnhøj og med til at forvride konkurrencen for branchen, mener direktør for Arkitektens Forlag.
Foto: Ivan Riordan Boll/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Ivan Riordan Boll/Politiken/Ritzau Scanpix

Regeringen bør med kulturminister Joy Mogensen (S) i spidsen stå for at sænke den danske bogmoms, der på 25. pct. ligger langt over bogmomsen i vores nabolande, skriver direktør for Arkitektens Forlag Kristoffer Lindhardt Weiss i et debatindlæg på Altinget Kultur.

"I verden omkring os anerkender politikerne, at bøger spiller en afgørende rolle i vores demokratier. Den høje danske bogmoms betyder, at bogpriserne i Danmark er unødvendigt høje og konkurrencen håbløst forvredet. I en globaliseret verden kan det være fatalt," skriver han og tilføjer, at coronakrisens udfordringer for boghandlere og forfattere er en god anledning til at sætte momsen markant ned.

I Sverige er bogmomsen på seks pct., i Norge og England er den nul pct, og i Tyskland er den syv pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu