Karnov Group udnævner ny CEO – nuværende direktør stopper
!["Det er nu tid for mig til at aflevere posten til Pontus Bodelsson, der vil tage virksomheden ind i sin næste fase," udtaler adm. direktør i Karnov Group, Flemming Breinholt. | Foto: Karnov Group / PR](https://dev.photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12730192.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7ebt5b0tq9dl6sz421c.jpg)
Pontus Bodelsson er udnævnt som ny CEO for Karnov Group, eftersom Flemming Breinholt står til at forlade sin post som adm. direktør for koncernen.
Det skriver Karnov, som er børsnoteret i Sverige og blandt andet beskæftiger sig med juridiske opslagsværker og udgivelser af bøger, i en pressemeddelelse.
"I løbet af Flemmings tid ved roret har Karnov Group forvandlet sig fra at være privatejet til et børsnoteret selskab på Stockholms Fondsbørs," udtaler Magnus Mandersson, bestyrelsesformand i Karnov Group.
Pontus Bodelsson vil formelt overtage posten fra 10. maj og skal lede "virksomheden ind i sin næste fase," lyder det fra Karnovs nuværende direktør, Flemming Breinholt.
"Jeg har haft fantastiske år i Karnov Group, og jeg er så stolt og beæret over at have ført virksomheden til sin markedsledende position inden for missionskritiske informationsløsninger i Skandinavien," udtaler han.
54-årige Pontus Bodelsson har uddannelsen Master in Law and Executive MBA og har over 20 års erfaring som adm. direktør fra seks forskellige selskaber - herunder den svenske mediekoncern Sydsvenskan/HD og det digitale selskab Nationalencyklopedin/NE, skriver Karnov.
Relaterede artikler
Corona presser Karnovs vækst i Danmark
For abonnenter