Lektor: Indlæsere af lydbøger er blevet et konkurrenceparameter

Ifølge lektor ved Aarhus Universitet er indlæserne af lydbøger blevet et vigtigt element, når en lydbog skal sælges.
Foto: Rune Pedersen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Rune Pedersen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Indlæsning af lydbøger er et vigtigt parameter, når bruger sætter en lydbog i gang, lyder det fra både bogstreamingtjenesten Mofibo og Birgitte Stougaard Pedersen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, over for Jyllands-Posten.

"Man kan gå så langt som at sige, at indlæserne er blevet en form for konkurrenceparameter, når der skal sælges en bog. Hvis man går ind og kigger på lydbogs-streamingtjenesterne, kan man se, hvordan man kan vælge bøger af samme forfatter, men også bøger indlæst af samme indlæser. Og dermed spiller indlæseren for alvor en rolle, når læseren skal vælge sin næste bog," siger Birgitte Stougaard Pedersen til avisen.

Ifølge rapporten "Bogen og Litteraturens vilkår 2019", som Bogpanelet udgiver, blev der i 2018 udgivet 3799 netlydbøger herhjemme – en stigning på 60 pct. sammenholdt med året forinden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu