Presselogen-vært er ny debatredaktør på BT

BT har ansat vært fra TV 2 News' medieprogram "Presselogen" som ny debatredaktør.
Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto/Arkiv
Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto/Arkiv

Hovedbestyreren af "Presselogen" på TV 2 News, Line Ernlund, skifter til BT, hvor hun skal være debatredaktør. Det skriver BT i en pressemeddelelse.

"Vi har længe arbejdet på at styrke debatten på BT - både digitalt og på print - og derfor er vi glade for at kunne fortælle om vores nye debatredaktør. Line kommer fra en stilling som studievært og journalist på TV 2 News og har i syv år haft en stor andel i, at mediedebatprogrammet "Presselogen" er blevet et af de mest sete programmer på TV2 News," udtaler BT's ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen 

42-årige Line Ernlund og har tidligere været journalist på Frederiksborg Amts Avis samt reporter, redaktør og studievært på TV3, DR og TV 2.

"Jeg har fået en fantastisk mulighed for at være med til at udvikle BT's debatunivers. BT har allerede et godt ståsted med stærke kommentatorer, og debatstoffet ligger mig nært, og de erfaringer jeg har gjort mig efter 15 år i tv-branchen, tager jeg naturligvis med mig. Jeg glæder mig til at få ansvaret for den videre journalistiske udvikling af debatstoffet på print og digitalt på BT," udtaler Line Ernlund.

Line Ernlund tiltræder sin nye stilling 1. august.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu