Norske aviser lukker søndagsudgaver

To norske aviser dropper at udkomme om søndagen på papir. Det skyldes bl.a. svigtende annonceomsætning.

Den 20. marts i år udgiver Bergens Tidende den sidste søndagsavis på papir, skriver Dagens Næringsliv. Også Bergensavisen, der distribueres sammen med Bergens Tidende, lukker sin søndagsudgave.

Chefredaktør for Bergens Tidende, Øyulf Hjertenes, begrunder lukningen med læsernes og annoncørernes ændrede medievaner. I dag er medieforbruget spredt ud på flere kanaler, og annoncørerne vælger i stigende grad søndagsaviserne fra, mens avisernes omkostninger til tryk og distribution ikke er faldet.

Begge aviser vil fortsat udkomme i en digital udgave om søndagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu