Venstre vil reformere postomdelingen

Udbringningen af post skal gentænkes, mener Venstre. I fremtiden kan avisbude komme til at aflevere breve.
Foto: Niels Busch / Post Danmark
Foto: Niels Busch / Post Danmark

Post Danmark har udsigt til endnu et tre-cifret millionunderskud. Samtidig stiger portoen på A-breve fra 10 kr. til 19 kr. fra 1. januar. Derfor er der behov for at forny omdelingen af post i Danmark, mener Venstres post- og transportordfører Kristian Pihl Lorentzen. Det skriver Politiken. 

"Vi skal have en reform, hvor man begynder at tænke udbringning til hustande på tværs af pakker, aviser, reklamer og prøver at samtænke de logistiske systemer, som efterhånden er mere eller mindre landsdækkende," siger Kristian Pihl Lorentzen.

Folketingets Transport- og Bygningsudvalg afholder i dag en høring om fremtidens udfordringer for posten. I perioden fra 2006 til 2014 er brevmængden mere end halveret i Danmark.

Logistikdirektør i JP/Politikens Hus Hans Peter Nissen er ikke afvisende over for en mulig model, hvor mediekoncernen i fremtiden kan fungere som underleverandør, der bringer allerede sorteret post ud for Post Danmark. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu