Søndagsavisen udvider aktiviteterne på nettet

Nyt site skærper avisens digitale fokus på forbrugerstof og skal gøre det muligt at sælge dyrere bannerannoncer.
HANS LØGSTRUP POULSEN

Søndagsavisen lancerer i dag Testuniverset.dk, der samler tests fra både danske og europæiske sites. Det skriver Søndagsavisen i en pressemeddelelse.

Det nye testsite vil foruden avisens egne tests samle hovedresultaterne fra europæiske testsites i en række kategorier. Testsuniverset.dk fokuserer på de kategorier, hvor danskerne bruger flest penge, og har til at begynde med otte kategorier. Målsætningen er i alt 12 kategorier inden jul.

Bannerplaceringerne på det nye testsite vil være relativt dyrere end på normale mediesites, forklarer ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør for Søndagsavisen, Arne Ullum, i pressemeddelelsen.

"Vi har undersøgt markedet hos blandt andet internationale mediebureauer, og her er meldingen klart, at netop testsites er dyrere, fordi annoncørerne kan ramme forbrugerne med et budskab på det helt optimale tidspunkt, lige før de beslutter sig for, hvilket produkt de vil købe," siger Arne Ullum.

Ifølge Arne Ullum vil der fortsat være vandtætte skotter mellem annoncering og det redaktionelle indhold af tests.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu