Gratis brug af fotos fra Getty Images

Getty Images fotoarkiv på 35 mio. billeder bliver gratis tilgængelige for bloggere over hele verden.

Getty Images fotoarkiv på 35 mio. billeder bliver nu gjort tilgængelige for bloggere over hele verden.

De er gratis, så længe at der er tale om en ikke-kommerciel anvendelse. Det skriver British Journal of Photography ifølge Pressefotografforbundet.dk

Tiltaget sker for at komme tyveri af billeder til livs. Hidtil har Getty Images mange billeder på billedbureauets hjemmeside været beskyttet af et vandmærke, men det har ikke forhindret tyveri af billeder.

Billedtyvene har kunnet finde Getty Images billeder uden vandmærke på mediernes hjemmeside eller via Google Image Search.

Man skal stadig betale for billederne, hvis man bruger dem kommercielt, men ikke-kommercielle hjemmesider, såsom blogs, kan benytte sig af bureauets embed-service, hvor billeder indlejres på de enkelte hjemmesider.

Det eneste Getty Images kræver til gengæld er en reklame i bunden af billedet og et link tilbage til Getty Images hjemmeside.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu