Selv om regeringen for nylig landede en aftale med Enhedslisten om en ny mediestøtteordning, så er arbejdet langt fra færdigt. Aftalen beskriver kun de overordnede rammer for den nye ordning, og alle de forskellige bekendtgørelser - om f.eks. de konkrete ansøgningsforhold til puljerne, kriterierne for innovationspuljen, forholdene i den tre-årige indfasningsperiode osv. - er endnu ikke på plads.

Dem arbejder embedsmændene i Kulturministeriet i øjeblikket på, oplyser afdelingschef Steen Kyed, som også fortæller, at ministeriet ”inden alt for længe” vil have lovforslaget parat, hvorefter det sendes i høring. Det vil ske i god tid inden politikernes sommerferie, således at der er tid nok til en tilstrækkelig frist på høringsrunden blandt medieinteressenterne.

Kulturministeriet oplyser desuden, at lovforslaget bliver sat på lovprogrammet i efteråret, men hvornår politikerne kan komme til at stemme om aftalen, ved ministeriet endnu ikke.

Enhedslisten: Vil ikke være ukritisk
Når lovforslaget er parat, vil ministeriet sende ordningen til godkendelse i EU, hvilket ministeriet forventer, kan ske, så de nye regler kan træde i kraft 1. januar 2014.

Som tidligere beskrevet på MediaWatch afhænger begyndelsestidspunktet dog af, hvorvidt EU godkender ordningen uden videre, hvilket medieprofessor Frands Mortensen har vurderet er tvivlsomt.

Enhedslisten skal som aftalepartner også godkende de bestemmelser, som ministeriet arbejder på. Og selv om partiet har godkendt den overordnede aftale, så fortæller medieordfører Per Clausen, at man ikke har tænkt sig at være ukritisk i forhold til detaljerne i aftalen:

”Vi har lovet regeringen, at vi vil stemme for den lovgivning, der kommer, men forudsætningen er jo, at den ser ud, så den også lever op til vores tolkning. Derfor er det klart, at vi selvfølgelig også vil insistere på at påvirke de forskellige bekendtgørelser, så vi sikrer, at det bliver på den rigtige måde,” lyder det fra Per Clausen, der fortæller, at det heller ikke er slut for medierne for at få indflydelse i forbindelse med høringsprocessen.

Vil lytte til kritik
”Bare fordi vi har lavet en stemmeaftale med regeringen, som jo selvfølgelig binder os, så har vi jo ikke lovet, at vi ikke vil lytte til saglige, seriøse argumenter og kritik, hvis der kommer nogen og siger, at aftalen er helt gal. Jeg ved godt, at det tit er sådan, at når man har lavet en aftale eller et forlig, så er man fuldstændig ligeglad med, hvad der kommer i høringssvar, for man har jo aftalt, hvordan tingene skal være. Men der er det min holdning, at man skal behandle høringssvarene sagligt og forsvarligt,” siger han og tilføjer:

”Derfor tager vi en diskussion med regeringen, hvis svarene giver anledning til, at der er noget, vi skal gøre anderledes. Det betyder ikke, at vi laver noget grundlæggende om i aftalen, for vi kender jo også godt hovedargumenterne fra medierne. Men der kan være nogle detaljer, som kan være rigtig vigtige, hvor vi ikke har tænkt aftalen eller bestemmelserne i lovforslaget ordentligt igennem, og det skal vi jo selvfølgelig være åbne overfor.”

Vil revidere aftale
Selv om Enhedslisten har tænkt sig at være kritisk i forhold til udfærdigelsen af bestemmelserne bag aftale, forudser han, at de eventuelle problemer, der kan opstå, først viser sig, når lovgivningen i praksis skal implementeres fra 2014 over en tre-årig periode. Af samme grund har aftaleparterne valgt at indsætte en mulighed for en revidering af ordningen efter tre år.

Men hvordan kan man lave en revision af ordningen, når den om tre år kun lige er indfaset – så kan man ved man vel vide ikke, hvordan ordningen fungerer fuldt ud?

”Jo, men jeg tror, at der er nogle af de ting, som alle folk gør sig kloge på nu, som de tror, vil give store problemer, men at det først vil vise sig, om det rent faktisk giver problemer under indfasningsperioden. Her kan man så rette op på det, og det tror jeg godt, man kan på baggrund af indfasningsperioden.”

- TBC