Fusion koster millionsmæk i Jyske Medier

Aktionærerne i VAF Medier A/S og Horsens Folkeblad A/S sagde sidste år ja til at fusionere for at få bedre rentabilitet og økonomi i husene, der bl.a. udgiver de tre dagblade Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad og Horsens Folkeblad. Sammenlægningen ser imidlertid ud til at skulle gøre ondt økonomisk, før den kan gøre godt, viser regnskabet for 2011. 

Resultatet før skat blev et minus på 24 mio. kr. og årets resultat et minus på 23 mio. kr. - mens nettoomsætningen var 374 mio. kr. Tallene er på grund af fusionen ikke direkte sammenlignelige med regnskabstallene fra 2010, hvor omsætningen var 110,7 mio. kr. og bundlinjen viste et minus på 5,3 mio. kr.

Bestyrelsen anser resultatet for utilfredsstillende. Baggrunden for de dybtrøde tal ligger ifølge ledelsesberetningen, at der har været en række omkostninger "til at strømline virksomheden til den fremtidige drift" - heriblandt it-tilpasninger og fratrædelsesgodsgørelser til afskedige medarbejdere. Samtidig er der foretaget væsentlige nedskrivninger for at tilpasse de to mediehuses afskrivningsprofiler - nedskrivningerne på den konto i koncernen beløber sig til 17,8 mio. kr.  

Egenkapitalen er knap 175 mio kr. mod 120 mio. kr. året før - igen med forbehold for at regnskabstallene før og efter fusionen i sagens natur ikke er direkte sammenlignelige. Forrentningen af egenkapitalen landede på minus 11,8 pct., soliditetsgraden 57,3 pct. og overskudsgraden minus 6,5 pct.

Forvetningerne til 2012 går på et positivt resultat - og det fremgår endvidere, at virksomheden i år vil fusionere med datterselskaberne Radio Fredericia ApS og Radio Horsens ApS, VAF Vision A/S, Bladaktieselskabet af 9.3.1981 ApS og  HF Omdeling ApS.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu