Relanceret BT indfører "nyhedsgaranti"

BT - nu uden punktummer - er klar med nyt design og skærpet nyhedsprofil på print og digitalt fra i morgen torsdag. Det oplyser ansv. chefredaktør Olav Skaaning Andersen i en pressemeddelelse.
MediaWatch

BT - nu uden punktummer - er klar med nyt design og skærpet nyhedsprofil på print og digitalt fra i morgen torsdag.

Det oplyser ansv. chefredaktør Olav Skaaning Andersen i en pressemeddelelse.

“BT er inde i en virkelig god udvikling og er på vej til at blive Danmarks største tabloidavis, fordi vi er gode til nyheder. Med denne nylancering gør vi os ekstra umage og lover en særlig nyhedsgaranti. Når man går ind på bt.dk eller tjekker sin mobil eller Ipad, vil man hver time få en BT Special, som er BT's anbefaling af timens mest interessante, unikke historie, som man kun finder hos BT. I avisen vil vi bringe endnu flere unikke nyheder, og så vil vi give de allerede kendte historier en ny og uddybende vinkel," siger Olav Skaaning Andersen i meddelelsen.

Med relanceringen håber BT at nå bredere ud og at få fat i yngre målgrupper. Det skal blandt andet ske ved en øget digital satsning.

“Med BT's nylancering har vi et knivskarpt digitalt fokus, så vores læsere kan bruge os, hvor og når de vil på alle tilgængelige platforme. Vi lancerer fx også i dag en Ipad app, som alle abonnenter kan tilgå gratis, og nye læsere prøve gratis i en måned. Vi relancerer et moderniseret og inspirerende bt.dk og m.bt.dk, der på en nem og overskuelig måde giver brugeren de vigtigste nyheder, en hurtig opdatering og et nyhedsoverblik,” siger Olav Skaaning Andersen i meddelelsen.

Derudover bliver den daglige sportssektion udvidet med 24 sider mandag og 20 sider på ugens øvrige dage samt endnu mere, når sommerens sportsbegivenheder løber af stablen.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu