Betting-firmaer undgår sponsorater

Liberaliseringen af spillelovgivningen 1. januar har givet bettingselskaber mulighed for at reklamere og indgå aftaler med diverse sportsklubber. Heldigvis for medierne går annoncekronerne dog ikke i særlig stor udstrækning i sportsklubbernes lommer i form af sponsorater. Det skriver Jyllands-Posten. Årsagen er blandt andet, at spiludbyderne allerede annoncerede før liberaliseringen, siger direktør i brancheforeningen Danske Onlinespil.
MediaWatch

Liberaliseringen af spillelovgivningen 1. januar har givet bettingselskaber mulighed for at reklamere og indgå aftaler med diverse sportsklubber. Heldigvis for medierne går annoncekronerne dog ikke i særlig stor udstrækning i sportsklubbernes lommer i form af sponsorater. Det skriver Jyllands-Posten.

Årsagen er blandt andet, at spiludbyderne allerede annoncerede før liberaliseringen, siger direktør i brancheforeningen Danske Onlinespil.

"Samtidig skal man altså ikke glemme, at de største spiludbydere allerede var positioneret stærkt på det danske marked. Selv om det var ulovligt, markedsførte de sig gennem annoncer i aviserne, så måske har de slet ikke det store behov for yderligere opmærksomhed," siger han til Jyllands-Posten.

Dog er Betsafe sponsor for Superligaen og 1. division, Unibet har købt navnerettigheder på den ene tribune i Parken og er blevet bettingpartner i FC Midtjylland, skriver Jyllands-Posten.

I januar øgede bettingselskaberne deres annoncekøb med 58 pct. i forhold til samme måned året før. Det tilførte mediemarkedet 70 mio. bruttokroner, ifølge Gallup Adfacts. De gik især til online.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu