Metro-aktionærer siger ja til Kinnevik-bud
Svenske Kinnevik ser som ventet ud til at kunne øge sit ejerskab af Metro International betydeligt, når det tilbud på Metro-aktierne, som Kinnevik gik ud med i begyndelse af februar, i morgen udløber.
I dag har storaktionærerne Fjerde AP-fonden og Swedbank Robur besluttet at takke ja til tilbuddet, skriver Resume.se.
Fjerde AP-fonden var op til Kinneviks købstilbud den næststørste aktionær i Metro, men solgte en stor aktiepost fra umiddelbart før Kinnevik offentliggjorde sit bud.
Kinnevik hævede i sidste uge buddet på Metro-aktien fra 0,425 svenske kroner til 0,45 skk. Koncernen ejer i dag godt 40 pct. af Metro International, men kan ifølge Resume.se ende med mere end 90 pct. og dermed blive eneejer.
- LR