Kritikken af Wikileaks' seneste læk samt voldtægtsanklagerne mod stifteren Julian Assange preller umiddelbart af på Informations chefredaktør Christian Jensen, som først vil forholde sig til oplysningerne, før han fælder dom over, om de kan bruges.

“Hver gang, der er nyt materiale fra Wikileaks, får det kritik for at være for ufokuseret og for, at det ikke kan bruges til noget. Men det er vores opgave som troværdigt medie at gå ind i materialet og undersøge, om det har interesse og relevans. Derfor vil vi gerne have adgang til det seneste materiale,” siger Christian Jensen med henvisning til de fem millioner interne e-mails fra det amerikansk sikkerhedsfirma Stratfor.

Ingen tidligere mediepartnere med i ny læk
Whistleblower-organisationen Wikileaks har levet et omtumlet liv, siden den for alvor gjorde sit indtog i internationale medier med et læk af knap 400.000 amerikanske militærrapporter. Det skete i et nøje koordineret samarbejde med udvalgte medier, heriblandt Information, lød det på avisens hjemmeside tilbage i oktober 2010.

Den seneste læk har dog hverken New York Times, Guardian eller andre af de tidligere prominente mediepartnere ombord. I stedet er partnerne blandt andre Al Akhbar i Libanon, Bivol i Bulgarien og La Nación i Costa Rica, ifølge Gigaom.com.

Betydningen af lækken kan desuden diskuteres, gav Peter Viggo Jacobsen, lektor i international politik ved Københavns Universitet, udtryk for i P1 Morgen tirsdag.

Men det vil vise sig, mener Christian Jensen, som hverken er for eller imod Wikileaks, men alene forholder sig til, hvad organisationen kan formidle af data.

“Wikileaks er jo ikke mere interessant, end de oplysninger de kan videreformidle. Vi skal ikke som medie købe de udlægninger, Wikileaks kommer med, for det er vores journalistiske opgave at verificere og perspektivere dem. Alt det der kommer fra Wikileaks og handler om Sverige, er der derfor grund til at gå til med varsomhed, for der kan være en sammenblanding af interesser på grund af den voldtægtssag Julian Assange har kørende med to svenske kvinder, fordi det kan give en interesse i at få miskrediteret Sverige. Men det hører til den almindelige kildekritik, og vi skal være lige så kritiske over for Wikileaks, som over for alle andre kilder. Det har vi været hver gang, og det bliver vi også denne gang,” siger Christian Jensen.

Wikileaks-granskning af svenske journalister er ok
Wikileaks skulle blandt andet have gransket privatliv og økonomi blandt flere af de svenske journalister, som har været kritiske over for organisationen, skriver Dagensmedia.se. De metoder har Christian Jensen ikke umiddelbart et problem med.

“Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke også som medier skulle kunne underkastes undersøgelser, men oplysningerne skal være relevante i en større sammenhæng. Det vil vi altid vurdere, om de er,” siger Christian Jensen.

New York Times tidligere chefredaktør Bill Keller har for nylig i et efterskrift gjort status over Wikileaks og kom frem til, at organisationen ikke har medført en ny digital tidsalder af gennemsigtighed, samt at den mest håndgribelige arv fra Wikileaks er, at den amerikanske regering er mere hemmelighedsfuld end nogensinde før.

Wikileaks-forløb har været "tumultarisk"
Christian Jensen anerkender, at Wikileaks i dag står i et andet lys, end da organisationen først trådte frem på offentlighedens scene. Men det gør den ikke irrelevant.

“Ja, Wikileaks har været igennem et tumultarisk forløb med splittelse, voldtægtssager og alt mulig andet. Alt det der blev sagt om Wikileaks i begyndelsen er noget ganske andet end i dag, men vi har været kritiske gennem hele forløbet og aldrig købt deres udlægninger. Wikileaks er ikke stærkere end sine oplysninger, og dem har vi altid efterprøvet.”

- TBH