Ørskov: Shame on you, erhvervsjournalister

Erhvervsjournalistikken præsterede i årene op til finankrisens udbrud ikke meget andet end udueligt medløberi. Og derfor bør en granskning af mediernes rolle også indgå i arbejdet, når det ekspertudvalg, regeringen har nedsat, skal  forsøge at finde årsagerne til finanskrisen. Det skriver koncerndirektør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, i en kommentar på AHAheder.dk, som udgives af Center for journalistik på SDU.

Erhvervsjournalistikken præsterede i årene op til finankrisens udbrud ikke meget andet end udueligt medløberi. Og derfor bør en granskning af mediernes rolle også indgå i arbejdet, når det ekspertudvalg, regeringen har nedsat, skal  forsøge at finde årsagerne til finanskrisen.

Det skriver koncerndirektør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, i en kommentar på AHAheder.dk, som udgives af Center for journalistik på SDU.

Tages ikke alvorligt
Koncerndirektøren er ikke selv i tvivl om, at medierne var med til at puste den boble op, der udløste finanskrisen, da den sprang. For selvom erhvervsjournalistikken fylder mere og mere i mediebilledet, er kvaliteten langt fra fulgt med op. Medierne og journalistuddannelserne bærer ansvaret.

"At det kunne gå sådan skyldes ikke mindst, at alt for mange danske medier i alt for mange år har undladt at tage den kritiske erhvervs- og økonomijournalistik alvorligt. Det gælder i skammelig grad også journalistuddannelserne. Selv om vi nu har tre forskellige journalistuddannelser, er det stadig få journalister, der via deres uddannelser bliver udstyret med de nødvendige kompetencer til at forholde sig vidende og kritisk til såvel økonomi som erhvervsliv," skriver Stig Ørskov.

Ter sig som før finanskrisen
Han savner samtidig tegn på, at medierne har lært noget af finanskrisen.

"Vi har stadig til gode at se et dansk medie redegøre for, hvordan man vil løfte kvaliteten af den undersøgende og kritiske erhvervsjournalistik for at undgå, at man ender i samme medløberi som før finanskrisen. Tværtimod ser man igen, at nogle medier ter sig som før finanskrisen. Da det amerikanske Dow Jones indeks forleden nåede niveauet fra før finanskrisen, jublede DR’s økonomiske reporter, som var der udløst en jackpot på hans egen pensionsopsparing," skriver Stig Ørskov, der foreslår et tættere samarbejde mellem de erhvervsrettede universitetsuddannelser og journalistuddannelserne for løfte niveauet på erhvervsredaktionerne. Det kan ifølge koncerndirektøren måske samtidig ændre den historien, som Cavling-historikken, fortæller:

"Et eller andet skal der gøres. Det viser et blik på listen over Cavlingpriser. Det er nu 12 år siden, at der sidst blev givet en Cavlingpris for et stykke erhvervsjournalistik. Og det er ikke fordi, der har manglet sager at kaste sig over de seneste år."

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu