Global: Google på vej med tablet

Move over Apple - Google er på vej med en tablet, Hulu bliver brugt af langt flere og depressive kommentarer får os til at droppe Facebook-venner...
MediaWatch

 

Google på vej med tablet
Google vil ikke kun udvikle styresystemer som Android men også hardware og på det område ser tablets ud til at være næste skridt. Inden for et halvt år vil Google nemlig sende en tablet på gaden, der kan konkurrere med Apples Ipad. Det skriver Newsfactor.com på baggrund af Googles bestyrelsesformand Eric Schmidts udtalelser til en italiensk avis, som ifølge Gear-online.dk er Corriere della Sera. Med 39 millioner solgte Ipads fører Apple dog solidt i ræset om at tilbyde den dominerende tablet-platform, skriver Minonline.com.

Hulus øger sit publikum
Online-streamingtjenesten Hulus publikum er steget med 23 pct. i år i forhold til sidste år. De unikke amerikanske seere til Hulus videoer steg i november til 31,3 millioner. Det skyldes ifølge selskabet selv blandt andet, at streamingtjenesten tilbyder aktuelt indhold fra fem af de seks store broadcast-netværk i USA. Hulu Plus-tjenesten, hvor man undgår reklamer, oversteg en million betalende abonnenter i sommer og seningen er ligeledes i stigning på forskellige typer af digitale platforme. Det skriver Searchenginewatch.com.

I 2012 skal medier genvinde kontrollen
Professor Dan Gillmore mener, at 2012 vil blive præget af kampen om kontrol med alt fra søgeresultater, som Google har magten over, Apple og selv Obama-administrationens kamp mod Wikileaks bør få journalisterne op på barrikaderne, siger han blandt andet til Niemanlab.org.

New York Times sælger regionalaviser fra
NYT’s salg af 16 regionalaviser til Halifax Media Group skyldes formentlig selskabets digitale satsning, som blandt andet vil resultere i opkøb af digitale ‘starts-ups’, skriver Poynter.org.

Reklamefremstød og depressive kommentarer får os til at droppe FB-venner
Ifølge analysebureauet Nielsens blog er det største venne-turn-off på Facebook, hvis nogen poster stødende kommentarer. Men det kan også få os til at droppe en FB-ven, hvis personen bruger det sociale medie til at promovere produkter, eller skriver deprimerende kommentarer. Den største årsag til, at vi bliver virtuelle venner med nogen er den banale, at vi kender dem fra det virkelige liv, ifølge Nielsen er det tilfældet for 82 pct. af Facebook-brugerne i undersøgelsen.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu