Vestas ny vejrleverandør til JP/Pol

Ekstra Bladet norske StormGeo ud med Vestas som leverandør af vejrudsigter og -prognoser til Vejret.dk.

Per 1. april er det vindmøllegiganten Vestas, der leverer vejrudsigter, observationer og statistik til Ekstra Bladets vejrkanal Vejret.dk. Det er resultatet af en ny samarbejdsaftale, skriver JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.

”Samarbejdet med Vestas betyder, at vi nu har mulighed for at gentænke og bygge Vejret.dk helt forfra. Vi går benhårdt efter at lave Danmarks bedste vejrtjeneste, der på web, mobil og web-tv skal informere danskerne om vejret i Danmark og i resten af verden,” udtaler Morten Stephensen projektleder på Vejret.dk i meddelelsen.

Hidtil har norske StormGeo stået for vejr-leverancen til Vejret.dk, som blandt andet også bruges af JP/Politikens Hus tre dagblade, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt Politikens Lokalaviser på deres hjemmesider.

"Med Vestas får vi en række nye muligheder rent vejrdatamæssigt, som vi ikke havde før. Desuden får vi mulighed for at trække på Vestas' meteorologer i højere grad end hidtil. Og endelig har vi fået mulighed for at trække sitet hjem til Ekstra Bladet. Pt. er det placeret på en server, som StormGeo kontrollerer. Ved at trække det hjem kan vi være mere fleksible," siger Morten Stephensen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu