Læserne kommer alligevel ikke til at bestemme eller bidrage økonomisk til, hvilke kulegravende projekter Dagbladet Politiken skal satse sine knappe ressourcer på.

"Vi har ikke fundet nogen ordentlig mikrobetalingsmodel, som vil virke, så vi har besluttet at droppe tanken, og vi laver ikke noget som helst på det område," siger Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken.

Ikke desto mindre opfordrer han til at fortsætte diskussionen om sponsorjournalistik, som dog hurtigt kom til at handle om risikoen for, at virksomheder og organisationer ville kontrollere journalistikken, frem for at læserne fik mulighed for at påvirke den.

"Vi har aldrig haft planer om at inddrage virksomheder, vi ville tilbyde journalistiske ideer, som læserne kunne deltage i at udvælge gennem afstemninger og møder samt mikrobetalinger. Men vores undersøgelse har vist, at der er for mange praktiske problemer i det," siger Tøger Seidenfaden.

Som eksempel nævner han læsere, der har betalt penge for et journalistisk projekt, som ikke bliver til noget.

"Skal de så have pengene tilbage, og hvordan får de det? Det kræver ressourcer og logisik, som vi ikke synes står mål med det, vi får ud af det."

Det betyder dog ikke, at tanken om mikrobetalinger, der senest blev introduceret af it-iværksætteren Frank Rasmussen, er lagt på is for Politikens vedkommende.

"Vi ser hele tiden på mikrobetalingssystemer og håber at få mikrobetaling op at stå, men ikke for den læserstyrede journalistik," siger Tøger Seidenfaden.

Han afviser, at debat-stormen om sponsorjournalistik og kritikken af de mudrede etiske aspekter i den, har spillet ind på beslutningen om at gå bort fra ideen.

"Forestillinger om at firmaer eller oragnisationer kunne skjule sig bag læsere, har ikke påvirket os, fordi vi jævnfør amerikanske forbilleder som spot.us hele tiden har forestillet os små bidrag per læser. På spot.us er det typiske bidrag f.eks. 20 dollar," siger Tøger Seidenfaden og tilføjer:

"Man kan fortsat diskutere sponsorjournalistik, men ikke med Politiken som eksempel."