Børsen-chef: Efteråret bliver hårdt for aviserne

Leif Beck Fallesen, øverste chef på Børsen, spår, at efteråret bliver slemt for de betalte dagblade, som ikke skal juble for hurtigt efter Nyhedsavisens død.
MediaWatch

Leif Beck Fallesen, øverste chef på Børsen, spår, at efteråret bliver slemt for de betalte dagblade, som ikke skal juble for hurtigt efter Nyhedsavisens død.

Nulvæksten i dansk økonomi kombineret med voldsomme oplagsfald er en meget farlig cocktail for de danske aviser, advarer Leif Beck Fallesen. I den sammenhæng betyder Nyhedsavisens død kun lidt.

"Nyhedsavisen har jo taget annoncer til en pris, som ingen andre ville acceptere. Derfor er det meget begrænset, hvor meget Nyhedsavisens død vil betyde for økonomien hos de betalte dagblade i efteråret, hvor den samlede annoncekage til gengæld vil blive mindre," siger han.

Og det kan især komme til at gå ud over Berlingske Tidende.

"Det er i Københavns-området, økonomien er hårdest ramt. Det ser man blandt andet på faldet i huspriserne. Politiken bliver ramt, men ikke så hårdt som Berlingske, fordi Politiken ikke har så mange annoncer i forvejen," siger Leif Beck Fallesen, hvis egen avis, sammen med Information er det eneste landsdækkende dagblad, som har fremgang både på oplags- og læsertal.

Metro lukker 24timer
På gratismarkedet regner Leif Beck Fallesen med en yderligere konsolidering, hvor Metro lukker 24timer, og Berlingske tager udgivelsen af Urban op til overvejelse.

Når betalingsaviserne har det svært skyldes det ifølge Leif Beck Fallesen først og fremmest, at man har forsømt at produktudvikle aviserne i tilstrækkelig grad. I den sammenhæng kunne de mange mio. kr. JP/Politikens Hus og Berlingske Media har brugt på at bekæmpe Nyhedsavisen måske have været anvendt bedre.

"Retrospektivt må man sige, at dagbladshusene overreagerede, da Nyhedsavisen blev lanceret, men det er omvendt svært at klander dem for det. Truslen fra Nyhedsavisen viste sig at være mindre end først antaget. Avisen blev simpelt hen aldrig det alternativ til et betalt dagblad, som det skulle have været - blandt andet fordi de aldrig for alvor fik styr på distributionen. Men hvis det var lykkedes, ville Nyhedsavisen have været livstruende for de betalte avise," siger Leif Beck Fallesen.

Fakta: Aviskrigens store slag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu