TDC beæret over aprilsnar

Alle sms'er nåede frem under X-factor afstemningen, selvom Ekstrabladet og Politiken i dag skrev at flere tusinde gik tabt.
MediaWatch
Alle sms'er nåede frem under X-factor afstemningen, selvom Ekstrabladet og Politiken i dag skrev at flere tusinde gik tabt.

Adskillige online-debatter er rødglødende efter Ekstra Bladet og Politikens 'afsløringer' af sms-problemer ved X Factor semifinalen. Men programmets mange passionerede fans kan roligt slå koldt vand i blodet. Det er nemlig aprilsnar.

TDC's pressechef, Nicolaj Due, er imponeret af journalisternes opfindsomhed, men nogen Cavling-pris vinder de næppe: "Historierne er meget fantasifulde - men ikke desto mindre rent opspind. Det 'opbevaringsloop', sms'erne ifølge Ekstra Bladet skulle være forsinket i, har jeg aldrig hørt om. Men måske er det der, de to TDC-talspersoner 'Fritz Kabelhøj' og 'Bjørn Wilders' gemmer sig - for de findes i hvert fald ikke min interne telefonbog."
 
X Factor-afstemningerne foregik som de skulle. TDC's opgørelse viser, at der blev afsendt 350.000 sms'er ved semifinalen - og man kan trygt regne med, at stemmerne er nået frem til tiden og til rette vedkommende.

"Da vi lancerede vores nye produkt PLAY i går, troede mange også, at historien om ubegrænset mulighed for at downloade musik var en tidlig aprilsnar. Men vi tager det nu med et smil. Aprilsnar er jo en festlig tradition, og det er lidt af en hædersbevisning, at Ekstra Bladet og Politiken har udset sig TDC som offer for spøgen," afslutter Nicolaj Due.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu