Da der fredag tikkede meldinger ind hos de danske nyhedsmedier om, hvorvidt de er tildelt redaktionel produktionsstøtte i 2024, var det en særligt stor bunke penge, der blev stillet i udsigt hos Berlingske.

Avisen har i år for første gang ansøgt om at få del i den såkaldte supplementsordning - en særlig ekstra håndsrækning til aviser, som alene er tilfaldet Dagbladet Information og Kristeligt Dagblad hidtil. 

Og fredag blev bevillingen fra supplementsordningen godkendt af Medienævnet, oplyser adm. direktør og udgiver i Berlingske Media, Anders Krab-Johansen.

”Berlingske har fået del i supplementsordningen,” siger han.

Stod til mindre støtte

Avisen stod sammen med de øvrige landsdækkende dagblade til at gå fem mio. kr. ned i årlig støtte i år. Folketinget har i den seneste medieaftale vedtaget et sænket titelloft for de landsdækkede medier for i stedet at øge den redaktionelle produktionsstøtte til lokale og regionale aviser.

I begyndelsen af maj bekræftede Anders Krab-Johansen imidlertid, at Berlingske søgte om støtte fra supplementsordningen i år, efter avisen har haft et frafald af printabonnenter, der nu har sendt oplaget under 40.000 per styk - et af kravene for at få supplerende støtte. Han tilføjede dog i samme ombæring, at det samlede antal abonnenter på tværs af digital og print har rundet i alt 100.000.

Med støttetildelingen har Berlingske sikret sig syv mio. kr. mere end de konkurrerende aviser som Politiken og Jyllands-Posten og mere end undgået en sænkning af offentlig støtte. 

Det er dog med blandede følelser hos Anders Krab-Johansen.

”Jeg er tilfreds med, vi har fået, det, som tilkommer os, ud fra de givne regler. Samtidig er jeg oprigtigt talt blevet bekræftet i, at systemet for mediestøtte, som Folketinget har vedtaget, er uhensigtsmæssigt, fordi det giver forskellig støtte til sammenlignelige medier,” siger han.

Kritik af pulje

Det skal forstås i den kontekst, at Berlingske Media sammen med en koalition af mediehuse som JP/Politikens Hus, Dagbladet Børsen og foreningen Nye Medier, der repræsenterer en række mindre og mellemstore medier som bl.a. Zetland og Føljeton, sendte en bekymringshenvendelse til EU-Kommissionen.

Den indeholdte bl.a. en kritik af supplementspuljen, som de mener forfordeler specifikke medier fremfor andre, samt at der ifølge parterne er en form for vilkårlighed i, hvilke medier der får støtte og særstøtte. Koalitionen – inklusiv Berlingske Media – gjorde det klart, de ønsker en udfasning af bl.a. supplementsordningen på den baggrund. 

_{(Artiklen fortsætter efter billedet)}

Så hvorfor søgte Berlingske om støtte fra den kritiserede pulje i år? Dels fordi enhver skal kunne søge om støtte ud fra de gældende regler, fortæller topchefen. Samtidig understreger det kernen i kritikken, der tidligere er fremført, mener han.

”Jeg har i lang tid ønsket og arbejdet på at få et enkelt mediestøttesystem med objektive kriterier og tydelig armslængde. Det skulle både give mulighed for at beregne sin mediestøtte i god tid samt sikre, at de mindste medier fik størst mulig fordel af systemet. Men det system, vi har, viser jo, at sådan er det ikke endt. Det har vores ansøgning nu her på en eller anden måde understreget,” siger Anders Krab-Johansen.

Om den øgede støtte skal bruges til at investere i nye tiltag eller andet hos Berlingske er for tidligt at sige.

”Det har vi slet ikke tænkt over endnu,” siger Anders Krab-Johansen.

Samlet har knap 100 medier søgt om redaktionel produktionsstøtte i år. Berlingske var den eneste nye ansøger om støtte fra supplementsordningen. 2024 er det første år, hvor der bliver tildelt støtte efter den nye mediestøtteordning, som var en del af sidste års medieaftale.

Sidste år fik 76 titler tildelt redaktionel produktionsstøtte, mens otte nye ansøgere fik afslag. Der blev tildelt 409,2 mio. kr. i endeligt tilskud.