Washington Post-chef træder tilbage

Efter tre år i spidsen for avisen, træder Sally Buzbee tilbage. Afløser er udpeget.
Washington Post med Sally Buzbee i spidsen blev tidligere i år modtager af et af årets Pulitzer-priser.
Washington Post med Sally Buzbee i spidsen blev tidligere i år modtager af et af årets Pulitzer-priser.

Sally Buzbee træder tilbage fra posten som ansv. chefredaktør på den store amerikanske avis Washington Post. Det oplyste mediet selv søndag.

Sally Buzbee, der blev den første kvindelige chefredaktør på den anerkendte avis, bliver midlertidigt erstattet af Matt Murray, tidligere chefredaktør for The Wall Street Journal, frem til efterårets præsidentvalg. 

Derefter overtager Robert Winnett, vice-redaktør for Telegraph Media Group, mens der gennemføres en omstrukturering af redaktionen, skriver nyhedsbureauet AP.

Der er ikke givet nogen årsag til Sally Buzbees fratrædelse, ligesom hun ikke har udtalt sig om dette forbindelse med offentliggørelsen. 

Sally Buzbee blev udpeget til chefredaktørposten i 2021. Hun er tidligere redaktør på The Associated Press, AP.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu