Ekstra Bladet oplever stor interesse for pengestoffet
Ekstra Bladet vil være førende digitalt set i dækningen af aktiekurser, investeringer og privatøkonomi. Det fortæller chef for eb.dk Jesper Nielsen i et interview med Journalisten.
Mediet satte i foråret sidste år en enkel journalist til at dække stofområde og har siden nytår oprustet, så pengestoffet nu dækkes dedikeret af tre journalister og en praktikant.
”Meget hurtigt viste det sig, at det genererede så meget, at det var værd at arbejde videre med. Det har virkelig et stort potentiale for os,” siger Jesper Nielsen til Journalisten.
Også konkurrenten B.T. har skruet op for dækningen af privatøkonomi med den dedikerede sektion ”B.T. Penge,” men Ekstra Bladets opprioritering af området hænger ikke sammen med tabloidkonkurrentens samme, siger Jesper Nielsen til fagbladet og henviser til, at Ekstra Bladet startede dækningen i maj sidste år.
I januar fortalte kommerciel direktør på Ekstra Bladet Signe Skarequist til MediaWatch, at Ekstra Bladet havde styrket sin indsats på penge- og økonomiområdet. Hun fremhævede, at mediets penge-sektion i september havde flere sidevisninger end andre store finansmedier og beskrev penge- og økonomidækningen som en satsning, der har båret frugt.
Også i januar blev Signe Skarequist udnævnt som ny direktør for forretningsudvikling i JP/Politikens Hus. Hun fortsætter som kommerciel direktør på Ekstra Bladet, indtil en afløser er på plads.
Relaterede artikler
B.T. Penge og Euroinvestor får fælles redaktionschef
For abonnenter