For mediebranchen 2023, hvad var:

… årets bedste nyhed?

”At samtlige danske medier stod sammen og fik lavet aftaler om rettigheder og betaling med Microsoft, Google og Axel Springer. Desværre nægter Facebook, Apple og Tiktok stadig at anerkende, at de skal betale for at bruge dansk indhold, men de slipper ikke så let.”

… årets overraskelse?

”At det lykkedes et lille dedikeret hold på 24syv at opfinde et ægte borgerligt nyhedsmagasin med navnet ”Blåt Bælte”. Vi har brug for radio, der udfordrer DR’s lidt for ensidige vinkel på det meste.”

… årets jobskifte?

”At Henrik Qvortrup kom tilbage til B.T. som politisk kommentator, hvor han hører til.”

… årets brøler?

”At det lykkedes regeringen at gennemføre en koranlov, som indskrænker ytringsfriheden i strid med dansk kultur og levevis, fordi SVM opgiver at forsvare befolkningen imod pres fra undertrykkende muslimske regimer. Der er noget, vi i pressen ikke får forklaret godt nok, når den slags kan ske i et stabilt demokrati som vores.”

… årets citat?

”Det må blive Elon Musk på DealBook Summit i New York i november 2023, hvor han nægtede at bøje sig for Disney og andre annoncører, der kritiserede antisemitisk indhold på X, det tidligere Twitter: “

If somebody’s going to try to blackmail me with advertising? Blackmail me with money? Go f­- yourself. Go. F­-. Yourself. Is that clear?” 

Sådan leverer man et klart citat. Jeg forstår nu stadigvæk godt, at ansvarlige annoncører vælger ansvarlige medier.”

… årets idé eller historie?

”Årets mest oversete historie er Christian Foldagers afdækning i Berlingske af, at myndighederne med åbne øjne har accepteret ægteskaber mellem voksne mænd og piger. I perioden fra 1996 til 2015 blev 1.223 mindreårige piger med indvandrerbaggrund viet i Danmark med kongebrev.

Myndigheder burde have beskyttet dem mod tvangsægteskaber, men man samtykkede med misforstået multikulturel naivitet. Jeg vil gerne tilføje, at det undrer mig, at de fleste medier har forbigået historien i tavshed, måske er det rigsretssagen mod Inger Støjberg, der forstyrrer klarsynet.”

”Jeg er spændt på, hvordan de private danske medievirksomheder klarer sig økonomisk. I alle vores nabolande er der gennemført fusioner de seneste ti år, som har skabt en eller to hjemlige mediegiganter, hvor vi herhjemme fortsat har mange mindre medievirksomheder, herunder Berlingske Media. 

Konsolidering er vejen til en bedre økonomi i et marked, hvor DR og TV 2, herunder TV 2-regionerne, ejes og understøttes af staten, mens tech-giganterne tager størstedelen af annoncemarkedet. Vi har brug for frie medier i Danmark, men virksomhederne ville have gavn af mere størrelse.”

…Drillespørgsmål fra Bjarne Corydon:

Min julestafet går videre til Berlingskes koncerndirektør, Anders Krab-Johansen, min forgænger her på Børsen – og i øvrigt i sin tid en fremragende politisk journalist. Helt i forlængelse af ovenstående svar og i samme ånd som spørgsmålet til mig, vil jeg simpelthen gerne forstå konceptet om borgerlig journalistik.

Jeg antager, at konceptet ikke bare gælder for B.T., men for alle koncernens udgivelser. Hvad betyder det? Skal alle chefredaktører erklære sig som personligt borgerlige? Gælder også andre redaktionelle beslutningstagere? Og hvordan hænger det sammen med publicistiske værdier som upartiskhed, uafhængighed – og forpligtelser overfor fakta fremfor ideologi?

Svar fra Anders Krab-Johansen:

”Borgerlig et af de mest værdifulde ord i den demokratiske ordbog. Det handler om lige borgere, der har stemmeret og lige rettigheder, herunder ytringsfrihed, og som deltager i fællesskabet. Vi taler om det fineste fra vores civilisation. Berlingske, Weekendavisen og B.T. er født som borgerlige medier. Derfor er det en 107 år gammel nyhed, at B.T. er borgerlig tabloid, for det skal den være, og det er chefredaktør Simon Richard Nielsens opgave at omsætte det til journalistik.

Alle husets chefredaktører og ledende redaktører skriver under på redaktørerklæringen fra 1948, som beskriver husets publicistiske ståsted, og ja, det er borgerligt. Her står blandt andet, at husets medier skal værne ytringsfriheden mod angreb, som f.eks. den unødvendigt indgribende koranlov. Det betyder også, at redaktørerne bekender sig til demokrati, frihedsrettigheder og ejendomsret, hvor det sidste kan oversættes til markedsøkonomi. Den slags kan naturligvis udfordres ideologisk, hvis man er venstreorienteret, også kaldet marxist, som er vejen til socialistisk diktatur, eller hvis man er højreekstremist, også kendt som fascist. Vores medier forholder sig kritisk til ekstremerne, som ikke vil give plads til fri presse og demokrati.

Det Berlingske Hus og alle husets medier er uafhængige og ikke bunden af tilslutning til noget parti. Redaktionerne er i enhver henseende frit stillet, og skal sørge for redelig og alsidig oplysning. Alle journalister søger fakta, som deles med læserne, så vi alle bliver klogere borgere. Jeg er stolt af at være chef for et borgerlige mediehus, som tør stille andre spørgsmål og beskrive andre vinkler, end det generelt venstredrejede mediebillede, vi har i Danmark, hvor det lidt for ofte handler om at finde nogen, det er synd for, hvorefter politikerne skal løse problemet ved at udvide velfærdssamfundet – også når det er tomme løfter.

Hvis du skulle være i tvivl, Bjarne Corydon, er Børsen også et borgerligt medie, som indtil din tiltræden blev redigeret i den liberale ånd. Jeg hjælper gerne, hvis I vil tilbage på sporet.”

… sidst, men ikke mindst: Hvem vil du sende Julestafetten videre til og med hvilket drillespørgsmål?

”Jeg er nysgerrig efter, om Zetlands ansvarshavende chefredaktør, Lea Korsgaard, har deklareret alle sine private relationer til Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen? Gemmer der sig stadig noget, der ikke er blevet fortalt?”

Læs de tidligere indslag i julestafetten her:

1. december: Pernille Holbøll: ”Jeg er da glad for, det ikke var mig, der skypede med en russisk satiregruppe”

4. december: Marchen Neel Gjertsten: ”Nu ansatte koncernen jo engang Henrik Qvortrup som ansvarshavende på Ekstra Bladet, så jeg forstår måske godt, hvis man gør sig lidt ekstra umage denne gang.”

5. december: Mads Brügger: ”Jeg er spændt på, hvor mange papiraviser der forsvinder i 2024”

7. december Knud Brix: ”En dag om hundrede år vil pressehistorikere ganske givet spærre gluggerne gevaldigt op, når de nærstuderer vedtagelsen af dette juridiske misfoster”

12. december: Adam Dyrvig Tatt: ”Det tegnede godt for B.T., og derfor var det en stor overraskelse, at det sluttede så brat”

13. december: Nikolai Thyssen: ”Det her er et helt vidunderligt håndværkertilbud, som vi skal forvandle og forvalte med vildskab og optagethed og med den frihed, der ligger i at ligge bagerst i feltet”

15. december: Bjarne Corydon: ”Jeg tror, vi i løbet af få år finder ud af sandheden om mange mediers digitale omstilling – og om de historier, vi har fortalt hinanden, egentlig holder vand”