Tysklands største tabloidavis ramt af metoo-beskyldninger

Chefredaktøren for tabloidavisen Bild bliver beskyldt for at have udnyttet sin position over for yngre, kvindelige ansatte. Han er trådt tilbage, mens en undersøgelse er i iværksat.
Chefredaktør på tyske Bild Julian Reichelt er trådt midlertidigt tilbage, mens avisens ejer Axel Springer har igangsat en undersøgelse af anonyme #metoo-beskyldninger. | Foto: Stefanie Loos/REUTERS/Ritzau Scanpix
Chefredaktør på tyske Bild Julian Reichelt er trådt midlertidigt tilbage, mens avisens ejer Axel Springer har igangsat en undersøgelse af anonyme #metoo-beskyldninger. | Foto: Stefanie Loos/REUTERS/Ritzau Scanpix

Efter der i sidste uge blev fremsat anonyme beskyldninger om, at den tyske tabloidavis Bilds chefredaktør, Julian Reichelt, skulle have mobbet og misbrugt sin magt over for unge, kvindelige ansatte og praktikanter, er han trådt tilbage, mens en uvildig undersøgelse af sagen foregår. Det skriver Berlingske.

Julian Reichelt afviser beskyldningerne, der bl.a. er fremsat i avisen Der Spiegel. Her lyder det, at han skulle have inviteret unge kvinder på middag via det sociale medie Instagram samt have forfremmet unge kvinder på avisen, der hurtigt kunne blive frataget ansvaret igen og efterfølgende presset eller mobbet ud af arbejdspladsen.

Bild er ejet af en af Europas største mediekoncerner, Axel Springer, og har et printoplag på 1,2 mio. eksemplarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu