Dansk fotograf nomineret til World Press Photo

En længe ventet omfavnelse er motiv på et billede taget af Politiken-fotograf, som er blandt de seks nominerede til prestigefyldt fotopris.
Mads Nissen ses her - lidt på afstand - på scenen, da han modtog prisen for World Press Photo of the Year i 2015. | Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
Mads Nissen ses her - lidt på afstand - på scenen, da han modtog prisen for World Press Photo of the Year i 2015. | Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix

Et billede taget af den danske fotograf Mads Nissen, der arbejder på Politiken, er blandt de seks nominerede til World Press Photo of the Year, oplyser World Press Photo på sin hjemmeside.

Billedet er taget i Brasilien og viser en 85-årig kvinde, der bliver omfavnet af en sygeplejerske med et slags plastikforhæng mellem dem – den ældre kvindes første knus i fem måneder som følge af coronapandemien.

"Dette ekstremt kraftfulde billede viser os, hvordan man kan kurere ensomhed, hvordan man kan bringe håb til mennesker," siger Pilar Livares, fotograf hos Reuters og medlem af juryen bag World Press Photo, om billedet.

Vinderne af World Press Photo offentliggøres 15. april.

Mads Nissen blev i 2015 hædret for at have taget World Press Photo of the Year. Billedet havde forfølgelse af homoseksuelle i Rusland som sit omdrejningspunkt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu