Socialdemokratisk gruppeformand boykotter lokal journalist

Formanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Skive Kommune nægter at udtale sig til journalisten Merete Just fra Skive Folkeblad.
Foto: Screenshot fra Skivefolkeblad.dk
Foto: Screenshot fra Skivefolkeblad.dk

Journalist på Skive Folkeblad Merete Just har skrevet en række kritiske artikler om ansættelser i kultur- og familieforvaltningen tilbage i april. På den baggrund ønsker formanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Skive Kommune, Peder Christensen, ikke at udtale sig til hende fremadrettet. Det skriver Skive Folkeblad selv.

"Jeg synes, den daværende forvaltningsdirektør Per Nors blev behandlet skammeligt og har på den baggrund ikke tillid til Merete Just. Og det her handler om tillid," siger Peder Christensen, der i forbindelse med en interview-forespørgsel fra Merete Just svarede afvisende i en sms, at man i Økonomiudvalget havde aftalt ikke at udtale sig til hende oven på sagen med Per Nors.

Ifølge Skive Folkeblad er der ikke andre medlemmer af Økonomiudvalget, som folkebladet har talt med, der ønsker at boykotte Merete Just.

Næstformand for Dansk Journalistforbundet, Tine Johansen, kalder det over for Skive Folkeblad et skråplan, hvis politikere ikke vil udtale sig til bestemte journalister på grund af tidligere kritiske artikler. Hun mener, det er en form for censur.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu