Klump-prisen til Mary

Kronprinsesse Mary modtog årets Rasmus Klump Prisen i dag i Tivoli, hvor Egmont-figuren snart får sit eget univers.

Kronprinsesse Mary modtog i dag prisen på 25.000 kroner for Mary Fondens 'Fri for Mobberi'-program.

"Kronprinsesse Mary får prisen på grund af arbejdet for at forbedre børns vilkår. Idealerne om godt kammeratskab og gode fællesskaber er i overensstemmelse med Rasmus Klumps filosofi, som er at passe godt på hinanden og hjælpes ad," siger licenschef Michael Benzon fra Egmont, som udgiver og ejer Rasmus Klump.

Prisen blev i år uddelt i Tivoli, fordi Rasmus Klump snart flytter ind i forlystelsesparken - kronprinsessen donerede prisen videre til Mary Fonden.

Rasmus klump blev "født" i 1951 af forfatteren Carla Hansen, mens hendes mand, Vilhelm Hansen, lagde streg til. I 1952 udkom det første rigtige Rasmus Klump-album, og siden har Rasmus Klump-tegneserien været udgivet i mere end 20 lande, og antallet af solgte hæfter har passeret 20 mio. eksemplarer siden 1951.

Egmont Serieforlaget købte i 2007 Rasmus Klump ApS.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også