Glem alt om sure fremtidsudsigter, grøddage og slunkne bankkonti.
Læskedrikgiganten Coca-Cola trodser krisestemningen og hylder livsglæden i sin nye kampagne ”Open Happiness”, der blev lanceret onsdag.
Budskabet i ”Open Happiness” er at tage en pause og nyde de små ting i livet, og det er netop, hvad Coca-Cola gennem tiden har forsøgt at lægge vægt på, fortæller Coca-Cola Companys marketing- og kommercielle direktør Joe Tripodi.
”Open Happiness bygger på den arv vel vidende, at der selv med nutidens vanskeligheder og stress hver dag er muligheder for at finde et øjeblik, hvor man kan opdage livets simple glæder,” udtaler Joe Tripodi i en pressemeddelelse
Kampagnen bygger videre på den tre år gamle prisvindende ”Coke Side of Life” og rulles ud verden over i løbet af den første halvdel af 2009.