Peter Friis: Dét kan mediehuse lære af Google

Når mediegiganter som Berlingske Media og JP/Politiken ser på forretningsmodeller, ser Google på brugernes behov. Opfyldes de, følger pengene med

Tine Brødegaard Hansen

Opdateret: "Det er en stor udfordring for traditionelle medier," siger Google Danmarks adm. direktør Peter Friis om at magtbalancen mellem virksomhed og forbruger er tippet til sidstnævntes fordel.

Det budskab siver ikke ind alene ved at hænge buzzwords op på direktionsgangene om at 'læseren er gud', tilføjer Peter Friis, som kom fra en stilling som vicedirektør i Jubii til stillingen som Google Danmarks direktør i 2005.

Fra investment til involvement
Selv er Peter Friis gået så vidt som til at omskrive selve mantraet for enhver virksomhed: Return On Investment til Return On Involvement.

Hvordan måler man værdien af brugerinvolvering?

"Det kommer vi til at diskutere de næste 50 år. Mediebilledet er mere fragmenteret end nogensinde før og konkurrenten er kun et klik væk, så virksomhedens evne til at kommunikere med brugerne har mere betydning for købet og den langsigtede holdning til virksomheden end tidligere. Man må spørge, om man er i dialog med kunden? Det er forbrugeren, der har magten, og det gælder om at udvikle metoder til at genkende kunden, så man ved om dialogen har en målbar effekt. Kundens og brugerens involvering er et selvstændigt konkurrenceparameter, hvis man kan se et positivt resultat af det på bundlinien, er det godt, men magten har endegyldigt flyttet sig," siger Peter Friis.

"Man skal turde drive sin forretning ud fra dét koncept, og det er, hvad medievirksomhederne kan lære af Google," lyder det om Googles kun ti-årige virksomhedsfilosofi, der har katapulteret selskabet direkte op i toppen af alle lister for brugertal og annonceindtjening, og Peter Friis selv op på en 21. plads på Fagbladet Journalistens 'mediemagtliste'.

Tænker brugercentrisk
"De aviser, der tror, de kan begrænse nettet og bygge en silo om deres produkt, går en svær tid i møde. Internettet er en organisk levende størrelse. Derudover handler det også om at kunne agere hurtigt. Google lever efter en 'fail faster'-filosofi, hvor produkterne skal ud til brugerne og tilpasses efterhånden. Det nytter ikke at bruge seks måneder på, at nogle konsulenter skal finde ud af, hvordan en ny lancering skal gøres," siger Peter Friis og tilføjer:

"Vi tænker brugercentrisk og er ligeglade med alt andet. Jeg har været i medieverdenen et par år, før jeg kom til Google, og der var holdningen, at hvis ikke man kan tjene penge på en god idé for brugerne, dropper man den. Det er en oldnordisk tankegang i Google. Når vi har brugerne, skal vi nok udvikle forretningsmodellen, hvis det kan gøres på en måde der skaber værdi for brugerne, som f.eks med Google Adwords."

Google mærker krisen - på den gode måde
Men også i Google-land, hvor stolenes betræk er i signaturfarverne rød, blå, gul og grøn og et sprintnyt kontormiljø på Frederiksborg-gade tager form, er man opmærksom på finanskrisen, der trækker sine spor i Danmarks økonomiske landskab. Googles øverste chef, Eric Schmidt, taler om afdæmpning i opkøb og nye initiativer, men i modsætning til mediehusene, oplever Google ikke tegn på nedgang i annoncesalget.

"Når vi er på grænsen til global recession, hvor forbrugsmønstrene ændrer sig, får det betydning for marketingbudgetterne. Men vi ser ikke tegn på, at vores annonceforretning går ned, måske tværtimod. Nogle af dem der før anså 'search' for at være en del af deres markedsføringsstrategi, siger nu, at det er den vigtigste del."

Det skyldes de velkendte argumenter om, at effekten af onlineannoncering er målbar i en helt anden grad end eksempelvis printannoncering.

"Vi ser ikke som andre mediegrupper tegn på, at krisen påvirker os. Kunder, der før havde et afmålt budget til os, har nu ikke nogen øvre grænse, så længe de ved, at hvis en annonce koster dem 100 kr. men giver dem en kunde til 1000 kr., så giver det mening. Derudover ser de kloge virksomheder krisen som en fantastisk chance for at få mere taletid via annoncerne i et marked der bliver mindre," siger Peter Friis.

Tror på mediesynergi
Selvom Google hører til blandt de medier der stadig bliver kaldt "nye", er der ikke meget opkomling over deres status på annoncemarkedet eller i medieplanlægningen.

Google sidder på 92,5 pct. af det europæiske marked for søgeordsannoncering og har på globalt plan øget sine indtægter med 31 pct. og øget sit overskud med 26 pct. i tredje kvartal 2008.

Udviklingen har taget fart inden for de seneste tre år. Nu handler det ikke om, hvorvidt search og online er en del af medieplanerne, men om i hvor høj grad. Og den procentdel Google snupper er stigende. Store virksomheder flytter lige nu op mod 15 til 20 pct. af deres annoncering til online og Google. Blandt andre har Nordea været ude i pressen og fortælle om deres succes med search.

"En væsentlig del af online-væksten er bannerannoncer. Mange netaviser sidder på stor del af bannerannoncerne og vil få flere kunder der end i offline-udgaven. Så det er ikke et spørgsmål om, hvem der vinder markedsandele, om det er Google, Berlingske eller TV 2, det er er 100 procent et spørgsmål om, hvor forbrugeren er, og hvad mediet kan. De gamle medier er jo envejskommunikation, online er dialog."

"Jeg tror på mediesynergier, offline kan ikke stå alene, det gælder hverken print eller tv, men de driver folk mod search, ligesom search har effekter den modsatte vej. Det taler vi med vores kunder om, så vi vil også selv høste nogle af de fordele," siger Peter Friis.

Laserskarpt fokus
Derfor er diskussionen om, hvorvidt Google er et medie eller en teknologivirksomhed heller ikke så interessant i Peter Friis' øjne.

"Vi tjener ikke penge på indhold, vi er en teknologivirksomhed, der laver gode værktøjer som brugere og annoncører kan bruge. Vi har et laserskarpt fokus på, hvad vi skal som virksomhed, så er det ligemeget, hvad folk siger, vi er, og dét fokus er også noget medievirksomheder kunne blive bedre til at have."

Diskussionen dukkede blandt andet op, da Peter Friis blev nomineret som nr. 21 på Fagbladet Journalistens liste over de 200 mest magtfulde mediemennesker i Danmark side om side med chefredaktører, DR-formanden og Aller- og Egmont-chefer. Lidt polemisk lyder kommentaren:

"I virkeligheden burde jeg slet ikke være på den liste, for Google er ikke et medie. Men hvis vi ser på det i den forstand, at et medie defineres som dialog med brugerne, så burde Google vel være nr et."

Omsætningsvækst i raketfart
Google har eksisteret i ti år med en stort set uændret forside. Så langt så godt, men hvem kommer til at udfordre Googles position?

"Den dag nogen producerer noget, der er bedre end Google, har de chancen. Men muligheden for at det bliver virksomheder som Microsoft er relativt lille. Jeg tror mere på, at det bliver to gutter henne om hjørnet, der finder på noget genialt og går i partnerskab med nogen, der har den økonomiske styrke til at realisere det."

Og indtil videre går den del ganske godt. Da Google slog sig ned i Danmark og ansatte den nu 36-årige Peter Friis som adm. direktør, lå omsætningen på 150 millioner kr. med en forventet stigning til 400 millioner kr. "på et par år" skrev Business.dk dengang.

Google udtaler sig konsekvent aldrig om omsætning, men det er der andre kloge folk der gør, og de har sikkert ret, som Peter Friis formulerer det.

"Når folk i mediebranchen estimerer, at vi omsatte for over 500 mio. kr. sidste år og i år når op på over 800 mio. kr., så er de sikkert ikke fuldstændig ved siden af, men det er ikke noget, vi kommenterer."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også