Danskerne er godt tilfredse med de tjenester, de offentlige myndigheder tilbyder via internettet. Ni ud af ti danskere, der benytter myndighedernes hjemmesider, mener, at mulighederne for at bruge de digitale tjenester er enten 'gode' eller 'tilfredsstillende'. Det viser Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet. Tilsvarende vurderer 90 procent af de adspurgte, at kvaliteten af de offentlige hjemmesider er enten 'god' eller 'tilfredsstillende'. Det dækker blandt andet over design, tilgængelighed og brugevenlighed. Undersøgelsen viser, at 58 procent af den danske befolkning bruger internettet til at komme i kontakt med det offentlige.
Tilfredshed med den digitale offentlighed
MediaWatch