Frygt for 1.000 Mecom-stillinger

MediaWatch

Tillidsfolk i den britiske Mecom-koncern, der bl.a. ejer Berlingske, frygter en fyringsrunde, der vil koste 1000 job. Tallet optræder ifølge Dagens Næringsliv i en intern rapport, hvor de tillidsvalgte vurderer, hvad der skal til, hvis Mecom skal nå sine økonomiske mål i de kommende tre år. Kilder i Mecom oplyser, at selskabets medier i både Danmark, Norge, Polen og Holland vil blive ramt af fyringer. I forrige uge mistede 65 journalister og grafikere på den polske Mecom-avis Rzeczpospolita deres job, selv om Mecom-chefen David Mongomery kort forinden havde udtalt, at der absolut ikke var nogen fyringer på vej i koncernen. "Det viser, at Montgomerys ord ikke er meget værd," siger koncerntillidsmand i Mecom Kjetil Haanes til Dagens Næringsliv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også