Al-Jazeera holdes ude i USA og Australien

MediaWatch

Den arabiske nyhedsstation al-Jazeera har meget svært ved at få sin engelsksprogede kanal ind på tv-markedet i USA og Australien. Nigel Parsons, der er chef for al-Jazeera International, understreger ifølge The Guardian, at forhindringerne på de vigtige engelsksprogede markeder er af kommerciel og ikke politisk karakter. "De amerikanske kabel-tv-selskaber siger: I er en nyhedskanal, og amerikanerne er ikke interesseret i nyheder," siger Parsons. Han understreger, at al-Jazeera om nødvendigt vil satse på distribution via internettet. Al-Jazeera International går i luften i foråret og lover et frisk perspektiv på nyhedsstrømmen fra nyhedscentre i Doha i Qatar og Kuala Lumpur i Malaysia samt London og Washington.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også