Orange: Slut med gratis SMS via email

MediaWatch

- I en tid hvor mikrobetaling for ydelser på Internettet er ved at blive en realitet, kan Orange ikke blive ved med at finansiere virksomheders markedsføring af sig selv eller deres produkter via SMS-beskeder til mobiltelefonerne, - siger Dan Taxbøl fra Orange.
Muligheden for at sende en SMS til en mobiltelefon ved at sende en kort tekstbesked til mobiltelefoner fra Outlook eller et andet e-postprogram har eksisteret i lang tid. Indtil nu har det været gratis for både afsender og modtager. Blandt brugerne vel at mærke.

Teleoperatørerne har gentagne gange måtte udvide deres systemer til at kunne håndtere denne ekstra trafik, hvilket ikke har været uden omkostninger.
10. juni er det altså slut i Orange's net og dermed har selskabet indtaget samme holdning, som TDC tog for nogen tid siden.
Lukningen betyder dog ikke et stop for markedsføring af budskaber på samme måde som hidtil. Ifølge Orange har man for længst udviklet et betalingsprodukt til netop den type kommunikation, døbt "SMS Engros".
"SMS Engros" åbner blandt andet op for muligheden for, at virksomhederne selv kan styre hvornår kunderne modtager budskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også