Test rundbarberer mediers Facebook-interaktioner

En test i seks lande af et todelt Facebook-feed har skåret store lunser af brugernes interaktion med mediers opslag. Det sociale medie planlægger ikke at rulle testen bredere ud, lyder det.

Foto: /ritzau/AP/Thibault Camus
Foto: /ritzau/AP/Thibault Camus

En test, som Facebook i øjeblikket ruller ud i seks lande, har skåret store dele af mediers interaktioner væk. Det skriver Adweek.

Testen går ud på, at Facebook har delt det traditionelle nyhedsfeed op i to dele. I det klassiske nyhedsfeed vises annoncer og opslag fra venner til brugerne. I et separat feed vises opslag fra de sider, som brugerne synes godt om og følger - herunder nyhedsmedier. Facebook tester det todelte nyhedsfeed i Sri Lanka, Bolivia, Slovakiet, Serbien, Guatemala og Cambodja.

I Slovakiet har testen betydet, at de 60 største slovakiske medier på Facebook har fået skåret op til 75 pct. af interaktioner såsom likes, kommentarer og delinger af sine opslag. Det skriver den tjekkiske journalist Filip Struhárik i et blogindlæg.

Facebook bedyrer, at det for nuværende ikke er tanken at rulle det todelte nyhedsfeed ud bredt.

"Vi lytter altid til vores fællesskab om måder, hvorpå vi kan forbedre nyhedsfeedet. Folk fortæller os, at de vil have en nemmere måde at se opslag fra venner og familie på. Vi tester at have et dedikeret miljø, hvor folk kan følge med i, hvad venner og familie laver, og et andet separat miljø kaldet "Explore" med opslag fra sider (såsom medier, red.)," skriver Facebook i et blogindlæg.

Facebook skriver videre, at der ikke er planer om at teste funktionen i andre end de seks lande, ligesom det heller ikke er planen at opkræve penge fra sider for at figurere i de to nyhedsfeeds.

Facebook tester betaling for abonnement i Instant Articles

Facebook skal sende amerikansk udgave af Skam 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også